CIMEI

Projektet er beliggende på Galápagos øen Santa Cruz. Projektets formål er at opretholde den uforstyrrede natur og det oprindelige dyreliv på Galápagos. På bare Santa Cruz findes ca. 2500 hunde og 900 katte; derudover et ukendt antal, som ”ødelægger” naturen. De forsøger at holde bestanden nede, for på den måde at kunne kontrollere og bevare Galápagos unikke natur.

Organisationen har hovedkontor i udkanten af byen Puerto Ayora, hvor de blandt andet råder over et mindre dyrehospital. Arbejdet består blandt andet i at hjælpe til med at indsamle vilde hunde, katte og andre indførte husdyr. Dyrene aflives eller steriliseres og sættes ud igen, afhængig af deres tilstand. Derudover bekæmpes rotter og insekter for at holde bestanden nede, hvor målet er total udryddelse af disse.

De forsøger ligeledes at kontrollere fuglene på Galápagos med henblik på opretholdelse og formering af de sjældne arter. Projektet oplyser og underviser desuden samfundets beboere om nødvendigheden af opretholdelsen af naturen og de følgende konsekvenser, hvis disse ikke følges. Inskriptionsafgiften er 650 $ inklusiv flybillet tur/retur, nationalparksafgift og afhentning i lufthavn. Indlogering i privat familie, værelse eller lejlighed.