La Orense

Projektet ligger ca. 4 timers kørsel nord for Quito i et område med højtbeliggende regnskov. La Orense er et mindre naturreservat, der ejes og drives af en lokal familie, der ønsker at beskytte og bevare den unikke, oprindelige regnskov og dets dyreliv. Som et led i dette driver de en form for øko-turisme, hvor lokale og udenlandske turister kan komme og lære naturen i området bedre at kende. Volontører bor på projektet og hjælper familien med at vedligeholde reservatet og øge kendskabet til natur og dyreliv. Der er desuden mulighed for at undervise i engelsk på skolen i den nærliggende landsby.

Som volontør på La Orense kommer man meget tæt på den hjertelige familie, som består af Don Pepe, hans kone Marina, deres børn og børnebørn, og spiser og arbejder sammen med dem. Samtidigt får man et helt usædvanligt indblik i den enestående ecuadorianske natur.

Inskriptionsafgiften er 300 $, der indebærer kost og logi for en måned.