Casa Jackson

Casa Jackson er en klinik for underernærede børn, der er grundlagt i 2008 af et amerikansk ægtepar og i dag hører under Nuestros Ahijados de Dios. Svært underernærede børn i alderen 0-4 år indlægges på klinikken for at tage på og få behandlet forskellige helbreds- og udviklingsmæssige problemer forårsaget af underernæringen. Casa Jackson ligger i San Felipe få km. udenfor Antigua og har plads til 18 børn samtidigt. Volontørernes arbejde er at made børnene, lege med dem og give dem masser af omsorg, så de kan komme sig så hurtigt som muligt.