Cuenca

Vi ankom til Cuenca om morgenen efter en lang nat i bussen. Her blev vi hentet af vores vaertsmor og koert hjem til huset. Vi blev indlogeret paa hvert vores vaerelse med eget bad. Den foerste dag gik med at orientere os I byen og forsoege at snakke med vaertsfamilien.

Dagen efter tog vi rundt paa forskellige markeder I omkringliggende byer. Det var forholdsvist nemt for os at komme rundt selvom vi ikke kunne forstaa hvad folk sagde.

Den foerste dag paa sprogskolen fik vi hver vores laerer og gik I gang med at laere spansk. Efter den foerste uge erfarede vi at Marias laerer var noget bedre end min, da jeg brugte meget tid paa at se film eller boeje verber skriftligt. Jeg besluttede mig for at give laereren en chance, men burde have skiftet tidligere, for da jeg spurgte lederen af skolen om det var muligt at skifte var der ingen problemer og det var aabenbart meget almindeligt. Den nye laerer jeg fik var rigtig god, men jeg var traet af at jeg kun havde hende den sidste uge. Maria var meget tilfreds med hendes laerer.

Under opholdet paa sprogskolen var der en festweekend I Cuenca. Denne dag fremviste alle eleverne noget forskelligt. Maria og jeg, samt vores to rejsekammerater fremviste en national dans udklaedt I nationaldragter og med Kristoffer som tyr  som en af laererne havde laert os I ugen op til. Der var ogsaa typisk Ecuadoriansk mad og drikke samt musik.

I weekenderne tog vi ud paa forskellige ture paa egen haand. En weekend tog vi til en national park, Cajas, hvor vi vandrede. Det var en meget smuk tur og vi noed at vaere ude I naturen. En anden weekend tog vi til Montanita som ligger ved kysten. Desvaerre fik vi ikke den sol som vi havde laengtes efter men vi havde en sjov weekend med fest og badning. Vi tog ogsaa paa dagstur til Ingapirca hvor vi saa inka og cañari ruiner.

Familien vi boede hos var soede, men vi foelte ikke at de var interesserede i os og havde derfor ikke saa meget gavn af vores homestay ift. at forbedre vores spanskkundskaber.  I vores informationsbrev stod der at de godt kunne lide at lave forskellige aktiviteter med de studerende men dette oplevede vi ikke paa noget tidspunkt. Tilgengaeld var de rigtige behjaelplige naar vi skulle noget, f.eks. arrangere en tur. Moderen var ogsaa soed til at tage hensyn til at jeg er vegetar.

Vi er rigtig glade for at vi valgte at tage sprogskoleopholdet I Cuenca, da det er en rigtig charmerende by med mange muligheder. Folk var generelt soede og vi foelte os aldrig utrygge. Vi er ogsaa glade for opholdet da det har gjort vores videre rejse betydeligt nemmere og sjovere, da vi nu kan kommunikere med folk.

Hospitalsprojekt I Quito

Efter sprogskoleopholdet tog vi til Quito. Vi havde forinden igennem airBnB arrangeret at vi skulle bo I en lejlighed som ligger taet paa basilikaen midt imellem La Mariscal og den gamle bydel. Vi fik en rigtig fin lejlighed med eget bad og koekken.

Inden vi ankom til Quito havde vi haft ret mange problemer med kommunikationen ift. vores projekt, da New Horizons ikke svarede paa vores mails og heller ikke havde sendt information som de havde lovet. Vi fik foerst informationen I ugen op til vores foerste dag paa projektet.

Foerste dag paa hospitalet blev vi vist rundt og fordelt paa de forskellige afdelinger. Det virkede ikke som om de hospitalsansatte vidste at vi skulle komme eller forstod hvorfor vi var der. Den foerste uge var Maria paa senge- og operationsafsnittet hvor der ikke var rigtig brug for hende, men hun saa nogle operationer og hjalp til med de nyfoedte paa afdelingen. Jeg var paa konsultationsafdelingen hvor jeg var I fysioterapien og tanlaegekonsultationen. Fysioterapeuten var meget imoedekommende og jeg fik lov til selv at behandle patienter, men igen bar det praeg af at der ikke var brug for os. I tandlaegekonsultationen kiggede jeg blot paa og kunne ikke hjaelpe med noget.

Vi blev enige om at det ikke gav mening at vaere frivillig paa en saa velfungerende privatklinik. Vi kontaktede derfor New Horizons igen som fandt et projekt til os paa en offentlig klinik I et mere fattigt omraade. Her skulle vi maale, veje, vaccinere og teste synet paa boernene paa den lokale skole. Vi var rigtig glade for at komme ud og have noget at lave. Personalet paa klinikken var samtidig mere imoedekommende og vaerdsatte vores hjaelp.

Undervejs skrev vi med vores koordinator I Mundo, Anne Soerensen, som har vaeret uovertruffent hjaelpsom og forstaaende. Vi har vaeret glade for at have en som har kunnet hjaelpe os og stoettet os.

I weekenderne var vi paa tur til en stor vulkan ved navn Cotopaxi, en tredages vandretur ved Quilotoa og besoegte en cloudforest I Mindo hvor vi ziplinede og tubede. Paa vejen fra Cuenca til Quito tog vi forbi Baños hvor vi vandrede og riverraftede.

Som udgangspunkt vil vi ikke anbefale andre medicinstuderende at tage paa et klinisk ophold I Ecuador, da de ikke har brug for hjaelp fra frivillige. Som gymnasieelev der overvejer en sundhedsfaglig retning vil det tilgengaeld vaere en rigtig sjov og relevant oplevelse. Vi har ogsaa vaeret rigtig glade for at opleve hvor anderledes deres sundhedssystem fungerer.