Den 27. februar 2015 ankom jeg til Galapagos.
Jeg havde haft en skype samtale med de voluntøransvarlige fra Ecuador om detaljer om rejsen og opholdet på Galapagos, og jeg havde modtaget en mail med detaljer om ankomst. Så det fulgte jeg til punkt og prikke.
Jeg kom til Santa Cruz, tjekkede ind på et hotel, hvor der var booket et værelse til mig, fik købt en bådbillet til Isabela og gik så ellers på opdagelse i byen.
Næste morgen tog jeg båden til Isabela, hvor jeg blev mødt af Julio, der skulle tage imod mig og tage mig til min værtsfamilie. Julio var rigtig flink og tog godt imod mig. Vi ankom til min værtsfamilie, som åbenbart havde et hostel, og jeg fik et værelse dér. Jeg fik en lille snack serveret ved ankomsten inden frokost, hvilket var lækkert, for jeg havde ikke fået morgenmad.
Julio underviste i engelsk ved deres skole, og de havde sidste skoledag. Han skulle tilbage på arbejdet, og jeg kom med, så jeg kunne se skolen og snakke lidt mere med Julio. Det var rigtig hyggeligt. Resten af dagen slappede jeg af, faldt til på værelset og gik en lille tur i byen og ved stranden.
Der var også to svenske piger, der boede dér, og var voluntører oppe ved Campo Duro, hvor jeg skulle arbejde. De havde været der en uge og skulle have fire uger i det hele, ligesom mig, så jeg ville få tre uger sammen med dem.

Mandag morgen var der morgenmad kl. 6.15, og så tog de svenske piger og jeg ellers bussen kl. 7 op i højlandet, hvor Campo Duro lå.
Campo Duro er en restaurant med mulighed for at overnatte i telte, og så har de et projekt med kæmpeskildpadder og har 11 unge skildpadder, der skal være med i alvsprogrammet.
De svenske piger præsenterede mig for chefen og personalet. Chefen anede ikke, at jeg skulle komme, men tog godt i mod mig. Vi havde en lille snak om stedet, arbejdet og hvor længe, jeg skulle være der.
Arbejdet bestod i at hjælpe med rengøring og forberedelse af frokost i restauranten. Hvis der var overnattende gæster, var det at sætte telte op og tage ned og servere morgenmad også. Derudover, hvad der ellers kunne være af oprydningstjanser og forefaldende arbejde med skildpadderne. Arbejdsdagen var fra 7.15 til kl. 15 ca.
De første tre uger gik stille og roligt. Der var ikke ret mange gæster og derfor ikke ret meget arbejde. Vi brugte en del tid på at spise mangoer og slappe af i hængekøjerne. Jeg var rigtig glad for, at de to svenske piger var der, så jeg kunne snakke med dem i det mindste. Chefen gav også en overnatning med måltider og en tur op ad vulkanerne, for at vise sin taknemmelighed for vores arbejde. Selvom det ikke var meget vi lavede, så var det pænt af ham, og det var godt at komme lidt på tur.
Om eftermiddagen og i weekenderne tog jeg på nogle ture med de svenske piger, gik tur i byen eller slappede af ved stranden.
Jeg var på tur til vulkanerne, Sierra Negra og Vulkan Chico, sulfatminer og ture med snorkling. Så fik set, hvad der er at se på den ø. En helt fantastisk ø med flot natur og dyreliv, der kommer ret tæt på.
Efter de tre uger med de svenske piger, havde jeg en uge ved Campo Duro alene. Den uge fik vi pludselig ret travlt. Der kom mange gæster til frokost, og der var nogle grupper til overnatning, så der blev jeg holdt godt i gang. Det var egentlig meget rart.
Jeg synes ikke så meget om at være voluntør ved Campo Duro, mest fordi det ikke rigtig føles som om man ændrer noget, eller at det, man gør, har den helt store værdi. Stedet i sig selv er rigtig fint, et dejligt sted, og dem der arbejdede der og chefen var rigtig søde, men det var en lidt lang arbejdsdag med ikke ret meget arbejde, og da jeg primært kom for skildpadderne, var det ret skidt, da der næsten ikke var noget arbejde med dem. Vi havde et par timer derinde for at rense deres skjold for noget svampevækst og et par timer for at rense et af deres vandhuller. Det var mere eller mindre dét i de fire uger. I min sidste uge dér, var der en gruppe pensionerede voluntører fra USA, der rejste rundt til forskellige skildpaddeprojekter og hjalp lidt til. De havde et par dage hos os, hvor de ville fjerne introducerede planter og plante oprindelige planter i skildpaddernes indhegning. Jeg fik lov til at hjælpe lidt til den ene dag, så jeg i det mindste havde gjort lidt. Det var meget rart.

I løbet af den første uge fandt jeg ud af, at det ikke er muligt at hæve penge på denne ø, og jeg havde ikke medbragt særlig mange penge. De svenske piger havde fået det fortalt som noget af det første, at de skulle huske at medbringe kontanter til denne ø. Efter al den info jeg havde fået, var det lidt dårligt, at de ikke havde nævnt det. Det var ikke nævnt nogle steder for mig. Det blev der klaget over til folkene i Ecuador. Her var Julio også sød til at hjælpe. Jeg var nødt til at bruge min første weekend på at tage tilbage til Santa Cruz og få hævet penge. Det er ikke en helt billig tur, så det var jeg lidt træt af. Jeg tog af sted fredag morgen og ville returnere lørdag. Min værtsfar fortalte mig, at de havde ringet fra Ecuador, at jeg skulle gå tilbage til samme hotel som sidst, så havde de booket et værelse til mig. Hvis jeg betalte båden frem og tilbage og mad, så ville de betale værelset. Det var jeg glad for, det var da altid noget.
Så jeg kom til Santa Cruz igen og tjekkede ind på det samme hotel. Jeg fik hævet penge og gik ellers lidt rundt i byen og slappede af ved vandet.
Jeg vendte tilbage til Isabela lørdag morgen og kunne tage på nogle ture med de svenske piger.
Midt i ugen efter blev jeg ringet op af dem fra Ecuador, at de havde fået en regning på værelset i Santa Cruz, og at det var meningen, at jeg skulle betale det selv. Det klagede jeg over, og han ville snakke med de danske voluntører fra Mundo om det. Så skulle jeg forklare det hele til en dansk voluntør. Hun var rigtig sød og forstående, og god til at hjælpe. Jeg nægtede at betale noget af den regning, for de havde glemt at nævne pengesituationen på Isabela for mig, og de havde sagt, at de ville betale værelset, og hvis jeg selv skulle betale det, så ville jeg også selv have valgt, hvor jeg skulle bo, for så havde jeg fundet et billigere sted.

Efter de fire uger, havde jeg 8 dages “ferie”, hvor jeg besøgte Santa Cruz og San Cristobal. I min informationsmail, jeg havde modtaget inden ankomst ved Galapagos, havde jeg fået nogle gode råd til, hvad der kunne være værd at se på de forskellige øer. Det var en rigtig god hjælp, som jeg fulgte meget.
Der skete også ændringer undervejs, men den tur var helt på egen hånd og egen regning.

Turen til Galapagos var en god tur. Jeg var irriteret over pengesituationen på Isabela, og lettere skuffet over projektet, da jeg egentlig ville arbejde med skildpadder. Men jeg fik set de forskellige øer, mødt fantastiske mennesker, der er rigtig søde til at hjælpe, hvis man er lidt fortabt. Jeg er glad for at jeg fik set øernes flotte natur og dyreliv. Med et åbent sind tog jeg godt imod alle oplevelserne med et smil og nød det meget, så det var en rigtig god tur med anderledes eventyr.