Sprogskole ophold i Cuenca
Starten paa min rejse til Ecuador kunne vaere oensket bedre; 15 minutter inden landing i Quito fortalte kaptajnen at det var umuligt at lande pga regn (dette er aabenbart normalt) saa vi landede i Guayaquil og derefter skulle vi flyve til QUito i et mindre fly. I Guayaquil var alt kaos og ingen talte engelsk og det endte med at vi maatte overnatte paa hotel. Jeg ringede og fortalte dette til skolen, saa ham der skulle hente mig vidste besked. Foerst naeste morgen kom der informationer om hvornaar vi kunne flyve til Quito, og jeg ringede igen til skolen og fortalte de nye flyinformationer. Desvaerre kom der ingen og hentede os paa hotellet foer det var for sent og vi naaede ikke vores fly. Efter check-in og security tjek ledte jeg desperat efter en tlf saa jeg kunne kontakte skolen, men der var ingen, saa maatte gaa ud i ankomsthallen og ringe der. Da jeg ankom til Quito var der dog ingen til at hente mig og efter en time ringede jeg til skolen – det viste sig at Javier (manden som skulle hente mig) var sur over at have ventet forgaeves paa mig to gange, og derfor ikke var kommet. Da han endelig kom var han stadig sur og gad ikke snakke, men det var dejligt endelig at vaere ankommet! Paa hotellet laa der en besked om at min familie i Cuenca var blevet ramt af sygdom og jeg derfor havde faaet en ny, dette gjorde ikke den store forskel for mig.

Da jeg havde overnattet i Guayaquil skulle jeg kun vaere i Quito en dag og jeg brugte den til at finde New Horizons og faa lidt oplysninger omkring de projekter jeg skulle arbejde hos. Det var lidt svaert at finde. Jeg tog bussen til Cuenca om natten, hvilket var godt, da jeg saa bare kunne sove. Jeg ankom tidlig morgen og tog en taxa til min familie, det viste sig at her allerede boede en pige paa min alder, hvilket virkelig var fedt. Det er nu 4 uger siden og de er gaaet virkelig staerkt – der gaar ikke mange unge paa skolen, men dem der goer, var i hvert fald i dette tilfaelde virkelig spaendende mennesker og man bliver hurtigt knyttet til folk. Har desuden vaeret paa nogle weekend ture med en herfra, blandt andet overnattede vi i Las Cajas (nationalparken) og oppe i hans vens families gamle og ubeboede hus, som ligger midt i en gammel kirkegaard ca 3 timer fra Cuenca. Desuden har jeg besoegt Inca Pirca, hvilket klart kan anbefales, selvom det tager 2 timer hver vej i bus og man kun er der 1,5 time (man har ikke brug for mere). I det hele taget kan jeg kun anbefale at man kommer ud af byen i weekenden, og at man arrangere det selv, da skolen tager en hel del mere for det, hvis man tager med dem. Herudover har Cuenca et ok byliv (alt lukker dog kl 2, hvilket ikke er fedt for en dansker:)). Mit raad er dog at gaa hjem der og ikke tage med til afterparty eller andet (jeg tog med en gang og alle tog coke og en anden gang ville en koere mig hjem og han koerte for sindssygt og stoppede for at koebe alkohol og paa et tidspunkt var politiet efter os!) Men alt er en oplevelse…..

Min laerer paa skolen har ogsaa vaeret rigtig god og har faktisk laert en hel del, det er dog en god ide at have kendskab til spansk inden, da man kun har 3,5 time om dagen, og mange af laerene taler ikke engelsk. Min klasse laa om eftermiddagen (14-18), men der er ogsaa om morgenen 8-12.

I morgen tager jeg videre til Quito og derfra skal jeg starte paa projektet i junglen, har dog lige for et par timer siden faaet mail fra New Horizons om at jeg ikke kan bo der alligevel pga sygdom (!) i den familie jeg skulle have boet hos. De tilbyder et andet lignende projekt, som jeg ikke synes ligesaa godt om, men nu maa vi se om der maaske er noget andet. Tingene er ikke som i Danmark her – planer aendres hurtigt og ingen kommer til tiden (hvis de overhovedet dukker op). Men det er ikke noget der bekymrer mig, her er virkelig, virkelig fedt.

La Orense:

La Orensa var virkelig en speciel oplevelse for mig. Projektet ligger meget isoleret naesten inden i skoven med langt til den naeste nabo. Det er en gaard med koeer, kyllinger, 6 hunde og en masse forskellige groentsager, frugter og kaffe. Det er ejet af et aeldre aegtepar, og jeg var tilbudt at bo i deres sovevaerelse eller i min egen hytte nede bagved – jeg valgte det sidste. Hytten var bygget til turister og frivillige, og der var plads til 4 – men det var kun mig. Det var dog fint og jeg noed det haarde arbejde som mest bestod i at hjaelpe med at lave stier ude i skoven og ellers hjaelpe rundt omkring med madlavning, opvaskning eller andre steder paa gaarden. Det hele er sindssyg smukt og anderledes – i skoven saa jeg aber og kaempe dracula edderkopper og jeg badede ved de smaa vandfald. Lavede ogsaa virkelig laekker mad med moren, og vi spiste sindssyg meget. Minusset var dog manglen paa andre paa min alder; parret gik i seng ved 7 tiden og saa var jeg alene i hytten hvor det kunne vaere lidt noia om aftenen, da det regnede for sindssygt hver nat og nogle gange gik lyset saa maatte gaa i seng meget tidligt, selvom jeg ikke kunne sove (delte forresten hytten med en masse andre dyr, blandt andet en edderkop paa stoerrelse med min haand). Dagene kunne ogsaa vaere lidt lange og kedelige, da mit spanske var begraenset. Jeg taenkte dog at det hele var fint, og var det ikke fordi New Horizons selv ringede og spurgte om jeg ville skifte til et sted med andre frivillige, ville jeg ikke have gjort noget. Men det gjorde de og efter 2 uger i the cloud forrest tog jeg videre til junglen – det var lidt svaert at fortaelle familien, som slet ikke forstod det og troede jeg ikke kunne lide dem. De begyndte at behandle mig anderledes og omtalte mig “la chica” i stedet for mit navn, saa jeg var lidt lettet da jeg sad i den lokale maelkebil en tidlig morgen, paa vej videre til “nye eventyr”….

Campo Cocha:

Campo Cocha er et lille samfund med 350 indbyggere, der ligger ca 1,5 i bus fra Tena. Der var to andre frivillige – Annikka fra tyskland og Frederikke som jeg allerede havde moedt i Cuenca, og som ogsaa kom fra Mundo. Havde egentlig regnet med da jeg valgte disse projekter, at jeg ville vaere alene uden andre frivillige, og havde valgt dette, da jeg taenkte at det kunne vaere fedt at proeve, mere udfordrende og mere autentisk. Men hold op hvor var det dejligt at snakke med nogle andre “mere ligesindede” igen! Vi boede overfor hinanden i rimelig primitive hytter. Min familie havde 4 dage forinden fundet ud af at jeg kom, og derfor lige bygget mit vaerelse, som oprindelig var en del af koekkenet. Derfor havde jeg ikke noget lys og madressen var sindssyg gammel, haard og klam. Det hele var meget fattigere end La Orensa og helt andre mennesker og dyr. Mit hus laa ned til floden hvor vi badede og vaskede toej. Familien var ung – 36 og 26 aar med 4 boern. Det er dog ret normalt at de faar mange boern derude, hvilket ogsaa betoed at skolen var stor i forhold til hvor lille samfundet var. Vores arbejde bestod primaert med at arbejde paa skolen, hvilket var utrolig uorganiseret og eleverne forstod ikke en bjaelde. Min foerste dag blev jeg sat ind i en klasse og laeren kiggede bare paa mig og forventede at jeg begyndte at undervise, hvilket jeg aldrig har proevet foer. Det var ogsaa meget normalt at laererne gik og paa et tidspunkt lagde en af dem sig ned mens jeg underviste! Udover skolen var det hele dog ret fedt, mest pga Annika og Frederikke, med hvem jeg havde det rigtig sjovt. Vi var blandt andet med ude og finde guld, ude og fiske, i den indre jungle for at finde planter til en hjemmelavet sauna tidlig morgen og et par aftener lavede vi snobroed med boernene, hvilket var en stor succes. Paa et tidspunkt var jeg syg med feber og min familie fandt ud af (ved hjaelp af en lime) at jeg var ramt af daarlig energi fra junglen. De rensede mig med blade og forskellige ritualer, hvilket er lidt svaert at overskue naar man har det sindssyg daarligt. I loebet af dagen opdagede jeg mange gange at boernene kiggede ind paa mig mellem revnerne i min vaeg, hvilket ogsaa var virkelig pres. Blev desuden angrebet af myg og havde mange betaendte saar, saa var ikke ulykkelig da jeg skulle videre til Quito, selvom det havde vaeret 2 indholdsrige og fantastiske uger.

Quito/ CEPIM:

Havde inden jeg ankom til Quito, faaet forkortet mit projekt fra 4 til 3 uger, da min veninde ville komme den sidste uge. Havde desuden hoert meget daarligt om byen fra alle jeg havde moedt paa min rejse – at den var meget farlig, beskidt og at det regnede hele tiden. Dette har dog ikke vaeret min opfattelse; her er sindssyg varmt, smukt paa sin egen maade og har ikke vaeret bange paa noget tidspunkt. Har boet hos Laura, som er chefen for New Horizons. Den foerste uge var det “kun” mig og familien, men resten boede en pige (dame paa 33) aar her ogsaa og vi arbejde paa samme projekt, CEPIM. CEPIM er et flot projekt, som ligger med smuk udsigt i den slum del af Quito. Det tager ca 1 time at tage derhen (og endnu laengere med trafikken tilbage) hvilket man lige skal have med i sine overvejelser, hvis man vaelger dette projekt. Det virkede desuden ikke rigtig som om de havde brug for hjaelp, men det kan ogsaa vaere svaert at komme ind og tage ansvar, naar man kun et sted saa lidt tid. Boernene var virkelig soede – vi fik dog at vide at vi ikke maatte kramme dem, hvilket kan vaere ret svaert naar de kommer loebende hen til os. Men nogle af dem modtager ikke saa meget kaerlighed hjemme (dette havde jeg en forstaelse for efter Campo Cocha, det var mere svaert for den anden frivillige at forstaa). Mine dage i Quito er ogsaa gaaet virkelig hurtigt, livet har vaeret rimelig behageligt (varme bade) og der er en masse ting at lave i weekenden – blandt andet Cotopaxi; kaempe aktiv vulkan. Otavala; sydamerikas stoerste indiginous marked. La Mitad Del Mundo; siger sig selv. – og meget mere hvis man har tid og lyst. Desuden er centro historico i Quito ogsaa virkelig smuk og isaer om soendagen hvor store dele af vejene er spaerret af for biler, er den vaerd at besoege.

Jeg kan helt klart anbefale at tage ud og lave frivilligt arbejde, isaer hvis man har lyst til at rejse alene, saa er det nemmere med lidt faste rammer. Mundo som organisation kan jeg ogsaa anbefale – har moedt flere hernede som har betalt mere for samme projekt, fordi deres organisation kraever mange flere penge. Og mest af alt vil jeg anbefale Ecuador; det er et helt fantastisk land!

– Okay saa fik jeg skrevet det 🙂 vil ogsaa gerne sige tak til dig, Anne, du har vaeret en stor hjaelp og altid soed til at svare. Hvis du kan bruge hjaelp i Danmark til informationsmoeder, stiller jeg gerne op. Ved efterhaanden en del om Ecuador om alt fra besvaerlige visum regler, trandsport og malaria 🙂