18. Marts – 18. April: Foerste rejsebrev er med henblik paa den tid, hvor jeg gik i skole i Cuenca
Ankomst i Ecuador:
Ankomsten til quito, hvor jeg landede, var en smule rodet. Det var rart at blive hentet i lufthavnen, men der var sket en fejl ved hotellet, så der meget tumult. Jeg blev derfor henvist til et andet hotel, hvor jeg sov. (maatte betale 7 dollars mere oev boev) Nå, men jeg fik sovet på trods af jetlag. Dagen efter besøgte jeg Simon Bolivar skolen i Quito, hvor jeg blev introduceret til mit projekt, samt fik udleveret en billet til Cuenca, hvor jeg skulle studere. Billetten kostede kun 10 dollars og jeg kørte om natten. Jeg fik ikke sovet så meget i bussen og var ret træt, da jeg ankom til Cuenca ved et tilfældigt busstoppested. Heldigvis fik jeg hjælp af nogle venlige ecuadorianere og ankom sikkert med taxi til værtsfamilien, hvor jeg sov med det samme. Familien tog godt imod mig og jeg brugte weekenden hos dem. Jeg så fodbold sammen med den ældste af sønnerne og hans børn samt den yngste soen, hvilket var noget af en oplevelse.
Hjemve:
Et lille punkt jeg synes er relevant, at berette om er hjemve. I starten føltes det uudholdeligt for mig, især fordi jeg rejste alene og har kæreste derhjemme. Den foerste uge for mig var ekstrem hård, da jeg følte mig helt alene i verden. Indtil jeg mødte andre studerende, faldt til hos familien osv. Derefter bliver det bedre. Jeg savner stadig min kaereste og Danmark utrolig meget, men det er nu nemmere at opleve landet hernede og nyde alle de fantastiske muligheder og oplevelser man faar hernede.
Cuenca:
Umiddelbart tror jeg, at Cuenca er at foretraekke hvis man vil studere i en mere stille by. Quito virkede meget larmende og alt for storbyagtig for mig. Der er ogsaa mange ting at se i Cuenca, men her er der tid til at fokusere paa at laere spansk. Dog vil jeg anbefale ogsaa at besoege Turi en dag, der er god udsigt og man kan proeve en gynge, der svinger ud over en bjergside, saa der ingenting er under en.
SKOLE:
Det var spændende at starte I skole om mandagen, hvor jeg blev introduceret for min lærer. Derefter gik en intens undervisningsuge ellers I gang. 4 timer spansk om dagen er intenst, men ikke for meget, da man har pause på 20 min I løbet af dagen. I pausen møder man andre studerende fra rundt omkring i verden. Det er en god ide, at tage ud at få en drink af og til, fordi det skaber et godt bånd mellem de studerende. Der er mange grammatikøvelser, men det er en god ting, for man laerer hurtigt en del. Jeg skiftede lærer efter 14 dage. Den foerste laerer, Maria, var god til at laerer fra sig. Hun kunne ikke meget engelsk, og derfor var jeg tvunget til at snakke spansk hele tiden, hvilket var en kaempe fordel. Omkring lektierne brugte jeg ca en time per dag, hvilket for mig er fint, da de fire timer jo er intense. Men Maria fandt hurtigt frem til mit niveau i spansk og derefter fik jeg snakket og laert en del.
Min anden laerer, Daniel, var ung og kunne mere engelsk, hvilket ikke altid var en fordel, for jeg skiftede sprog, hvis tingene var for svaere. For mig var det vigtigt at holde fast i at oeve det spanske, saa maatte fokusere mere paa ikke at snakke engelsk. Til gengaeld kunne jeg saa spoerge om grammatiske ting og hurtigere opnaa et svar, saa naar jeg var konsekvent, var det meget effektivt.
Weekenderne:
I min anden weekend i Cuenca besoegte jeg en lille by, der hedder Giron sammen med en af de studerende og en ecuadorianer Esteban (og tre andre han ogsaa ville vise rundt), jeg havde moedt til en foedselsdag for en af de studerende. Han kendte omraadet godt og viste os foerst hen til et lille hyggeligt naturligt spisested, hvor vi fik varm kakao og laerte hinanden forskellige kortspil. En god maade at kommunikere paa, hvis spansk ikke ligger lige til hoejrebenet. Derefter tog vi hen til et vandfald, hvilket var meget idyllisk og forfriskende, da koldt vand floej ud til alle sider fra vandfaldet. Han viste mig ogsaa et sted, hvor man kunne klatre en lille smule. Det var rart at faa roert sig, virkelig oplevet naturen, blive en smule beskidt samt faa taget nogle gode billeder.
Taet paa Cuenca (ca en time i taxa) ligger nationalparken Cajas, som jeg besoegte sammen med nogle andre studerende i den 3. weekend. Der er mange vandremuligheder og jeg var paa en tur paa ca 3,5 timer, hvilket var fantastisk. Jeg fulgtes med en anden, der ligesom mig oenskede et godt tempo, hvilket er meget haardt paa grund af hoejdeforskellen. Hvis man loeber, maerker man hurtigt, hvordan man bliver meget forpustet. Men det var et rigtig bjergrigt omraade med smaa søer og et fantastisk traelandskab. Helt klart et besoeg vaerd.