Familien:
Jeg boede i en familie med mor, far og tre drenge i San Juan del Obispo. Fra det sekund jeg ankom, var de søde, hensynsfulde og åbne, på trods af at vi ikke rigtig kunne kommunikere pga. sprogbarrieren.
Jeg havde mit eget værelse, der havde en fin størrelse, med en seng, et klædeskab og et natbord. Huset var meget anderledes end hvad jeg var vant til, så jeg skulle lige vænne mig til det, men familien gjorde det så hjemligt, at der ikke gik længe, førend jeg også følte mig hjemme.
Mit værelse blev rengjort hver dag, og jeg fik ofte skiftet sengetøj.
Maden var meget varierende, og de tilpassede sig meget efter mine behov. Hvis jeg fx havde lyst til at sove længe i weekenden, var det intet problem at få morgenmad senere end de andre.
Jeg boede i familien i 4 uger, hvorefter jeg flyttede ind i en lejlighed i Antigua. De efterfølgende 5 måneder, så jeg familien mange gange i forskellige forbindelser. Vi endte med at få et meget tæt forhold, og jeg føler mig meget heldig at være endt i netop den familie.

Sprogskolen:
Jeg startede på sprogskolen i San Juan del Obispo dagen efter jeg var ankommet til Guatemala. Det var ret hårdt de første par dage, da jeg intet spansk kunne. Overhovedet. Undervisningen foregik på spansk, men jeg havde (desværre) en lærer, der godt kunne en lille smule engelsk, og gerne ville blive bedre. Derfor endte vi ofte med at snakke engelsk til hinanden. På daværende tidspunkt syntes jeg det var dejligt, men jeg fandt hurtigt ud af, hvor meget det hæmmede mig, da jeg ikke følte mig komfortabel med at springe ud i det spanske, og derfor hurtigt tyede til engelsk, hvis jeg havde muligheden.
Efter to uger fik jeg ny lærer, og her kunne jeg virkelig mærke, at jeg lærte noget.
Alle lærerne på sprogskolen er dygtige, og man lærer ikke kunne spansk ved at være der; man lærer også rigtig meget kultur samt kan være heldig at lære læreren og deres historie at kende.
Omgivelserne var meget smukke og der var meget fredfyldt. Husk at sætte pris på det, når du er der.

Jeg kunne desværre godt have brugt noget mere undervisning. Det fik jeg også, men jeg måtte betale ekstra for det. Jeg ville have foretrukket at fortsætte med at have spansk et par timer om dagen efter jeg var startet i projektet, da folk i ”den virkelige verden” taler en del hurtigere og en del mindre hensynsfuldt i forhold til lærerne, som der er vant til at tale langsomt med deres elever.

Projektet:
Jeg var i praktik i 5 måneder hos Nuestros Ahijados (God’s Child Project), som der har mange forskellige projekter i Guatemala.
Inden jeg startede, var jeg på besøg på projektet, hvor jeg fik en rundvisning og lidt information om de forskellige projekter, jeg havde mulighed for at være en del af.
Jeg ønskede at jeg den første uge, ville være lidt forskellige steder, så jeg kunne få en fornemmelse af, hvor jeg havde lyst til at tage min praktik. Jeg bad i denne sammenhæng om, at der skulle være et skema klar til mig, på min første dag.
Da jeg ankom på min første arbejdsdag, var der utrolig meget forvirring. De havde lidt glemt at jeg skulle komme, og havde derfor ikke udarbejdet et skema til mig, som vi havde aftalt.
I sidste ende endte jeg med at arbejde i skolen, hvor jeg kunne lave et UMD projekt med sjette klasse. Derudover arbejdede jeg på et herberg to aftener om ugen. Sidst, men ikke mindst, var jeg også på en masse hjemmebesøg hos familier, sammen med en socialrådgiver fra projektet.
Alle tre funktioner, var utrolig spændende, og jeg lærte rigtig meget. Dog, skal man være forberedt på, at der ikke bliver stillet nogen krav til én, samt at man bliver set på, som en frivillig, på trods af, at man er studerende.
Jeg ville gerne have kunnet mere spansk, da jeg føler at jeg kunne have fået meget mere ud af det, samt kunne have bidraget mere med min viden og mine kompetencer.
Projektet er et helt fantastisk sted, der gør meget for lokalsamfundet. Jeg vil til hver en tid, anbefale alle, at arbejde på herberget, da det virkelig var givende, fordi man får mulighed for at komme helt tæt på folk.

Guatemala:
Hvis man googler Guatemala, er der masser skræmmehistorier, og tag ikke fejl – det ér et farligt land. Men ligeså farligt og grimt som der er, ligeså smukt er der også. Man skal huske at tage sine forbehold, da det ikke er usandsynligt, at man kommer ud i en presset situation – specielt som kvinde. Men så længe man har sin sunde fornuft med sig, kan man komme langt. Alle oplevelser kan omdannes til erfaringer. God tur!