Så er vi halvejs i den her fantastiske rejse, og nyder det virkelig! Her er så dejligt, og især San Juan har sat sit spor hos mig. Det er en meget tryg by at starte i, når man kommer hjemme fra Danmark med en masse forventninger om at Guatemala kan være farligt og især som pige. Men det er et nemt land, så længe man bruger hovedet.
Vi bor stadig i huset, og det gør det nemt, trygt og hjemligt, og er helt sikkert med til at give mig ro. Siden den sidste opdatering, har vi været i Monterico som skal opleves. Det er lækkert med vand, sand og varme, men knap så fedt med myggene! Men menneskerne i Monterico er meget søde og nysgerrig. Og der er lokale som andre rejsende. Tager man til Monterico, så er der også mulighed for en gardin bytur, og dem har vi haft lidt af! Derefter har vi været i El Paredon for at surfe. Det var noget af et spring, når man lige har været i Monterico! Men det er fedt, fordi der er så roligt, alle chiller rundt og man får en hel dag til at gå med sidde stille, spille spil, sove eftermiddags lur og surfe- skønt! Mens vi var der, fik jeg undervisning netop fordi det var første gang jeg prøvede at surfe. Jeg fik en skide sød, ung gut som træner. Han var rigtig god fordi han heppede helt vildt på mig når det lykkes. Han rettede på mig og han fik mig til at føle mig tryg ude i vandet, hvilket er et vigtigt element når man skal prøve at surfe!! Maden, var meget traditionel og alle fik på samme tidspunkt. Det er muligt at tage ind til den nærmeste by og købe nogle mellem måltider, da man bliver meget sulten af at surfe!
Efter El Paredon, blev det semana santa som er påsken, og vi havde ikke nogen interesse i at se det alle syv dage, derfor tog vi til El Salvador som var så smukt! Vi var i El Zonte, hvor det også er muligt at surfe. Men omgivelserne var fantastiske da vi boede lige ned til vandet, og vandet var indhegnet af bjerge. Meget smukt. Og så er der maden. Hold da op hvor er det lækkert! Hvis man er til fisk af alle slags, så er det stedet. Vi var i El Salvador i fire dage og derefter tog vi hjem til San Juan og tog til Antigua om torsdagen, for lige at se hvordan de fejrede semana santa. Det er flot, der er mange mennesker og det er en specielt tradition, men er glad for vi tog lidt væk.
Ugen efter var det tid til at få fornyet vores visum. Så min kammerat og jeg, smuttede til Mexico i fire dage. Det var i San Cristobal de Casas, og var en by der minder meget om Antiguas rammer, men alligevel meget anderledes. Det var en meget hyggelig by, med flotte kirker og megen aktivitet på plaza central. Vi kom mens der var en musik festival og det var super hyggeligt, og vi var sent ude hver aften og kunne sagtens gå hjem uden at føle ubehag. Om dagen nød vi gaderne og se på mennesker, ved nogle af de mange hyggelige tapas og spise steder, med en kold øl eller et glas rødvin. Meget hyggelig by!
I projektet går det også rigtig godt. De er smadder søde, og jeg er kommet godt ind på den primære lærer som er i min klasse. Nu går hun desværre på barsel, men så længe hun ikke også tager børnene med, så går det nok. Børnene er fantastiske! De er meget forskellige og har mange kvaliteter og niveauer, hvilket gør det ekstra fedt, for mig som pædagog studerende at kigge nærmere på. Jeg er halvvejs nu, og skal fra i næste uge lave aktiviteter med børnene i tre kvarter om dagen i fire dage, hvilket jeg glæder mig meget til! Ellers er jeg assistent i klassen, og min rolle har udviklet sig. Jeg har ansvaret for fx sang timen, gymnastik timen eller læse en diktat. Derud over hjælper jeg også med at rette opgaverne, det er på ingen måde fedt, da jeg ikke er lærer. Men gør det gerne for at hjælpe, og jeg plejer gerne at sidde nede ved børnene og rette, for så kan jeg observer, hjælpe dem og tale med dem. Jeg har endnu ikke snakket med Julio, men han er også en travl mand, og har ikke opsøgt ham så ihærdigt 🙂 men alt er godt og meget spændende!