Jardin de Amor – Guatemala

En skole for de fattigste børn i byen Santa Maria de Jesus.

Projektet er startet af Julio Garcias, som for 8 år siden fik etableret et dagligt skole-lignende tilbud til fattige børn i Santa Maria. Første dag dukkede der 50 børn op og han vidste der var et seriøst behov.

De første 6 år har projektet befundet sig i et leget lokale, midt i byen Santa Maria. Santa Maria de Jesus er en by, der ligger midt på vulkanen Agua. Der bor mange traditionelle maya familier og sproget er derfor både Maya (Med Santa Maria’s egen dialekt) og spansk. Der bor 25000 registrerede mennesker i Santa Maria og en masse meget fattige, hvor børnene ikke nødvendigvis er regisreret.

Efter 6 år fik projektet endelig midler til at flytte i egne ny-byggede lokaler og der er her projektet befinder sig i dag. Den nye bygning udstråler i sin storhed; fremskridt og vision.

For Julio er det et livsværk, hvori han ligger mange tid og kræfter. Fra start til nu har projektet udelukkende klaret sig på donationer af penge såvel som materialer. Det betyder at bygningerne som de står nu har været 2 år undervejs og der stadig mangler meget.

Desuden så håber projektet på at indenfor 2 år så er det godkendt som en skole og derved kan modtage tilskud fra staten.

For at blive optaget på skolen har der i mange år ikke været de store krav. Man har dog skulle ansøge – hvilket gøres i oktober – således har Julio kunne registrere og holde styr på de børn som kom. Julio har været hurtig til at benytte sig af hjælpende hænder fra lokale og fra sprogskolen Mundo’s netværk af frivillige tilrejsende. Derfor har det nu lykkes ham at få en fast ”lærerstab” bestående af lokale, som er på skolen dagligt og hjælper til. De sammer personer hjælper nu, hver gang det er oktober, med at tage ud og vurdere om de ansøgende børn og familierne er fattige nok til at skulle benytte sig af det gratis skoletilbud.

Hvert år har projektet skrabet nogle midler sammen som de bruger på en (måske to) af de fattigste familier. De genhuser dem i gasbeton huse, således de ikke længere er tvunget til at bo i huse af bambus og palmeblade. Det er lidt, men alligevel meget i et hus hvor der bor måske 8-10 personer (af 3 generationer) på 12 m2.

Derudover har skolen oprettet en fond, hvori midlerne går til et ”schoolarship” til et eller to børn om året. Det er børn som viser særlig interesse og fremskridt i skolen. Børn som med de rigtige hjælpemidler kan klare skiftet fra projektets skole-lignende hverdag, til en rigtig skole. Det er det som måske kan ændre børnene og deres kommende generationer fra at være fattige til bare nogenlunde stillede. Man arbejder ud fra hellere én end ingen.

Der er lige nu 100 børn indskrevet på skolen, men vi ser dagligt måske omkring 60. Det skifter også hvem der kommer. Men mange af børnene arbejder også ved siden af, så det kan være svært at passe det hele på én gang. Alderen er fra 5-13 år.

Børnene går i klasser, men klasserne er ikke rigtig opdelt efter alder, men minder mere om klasser der er opdelt efter kunnen. Det er lidt svært at gennemskue deres system og forklaringen vi har fået hjalp ikke meget, da de blot forklarede at nogen børn er så gode de skal videre. Andre er ikke. Men når vi har set børnenes kompetencer i udfoldelse samt skoledagens gang, virker det også meget som om at det er svært at blive noteret som værende god og måske skulle videre. Man satser lidt på den bredeste fællesnævner og børn som eventuelt er understimuleret i undervisningen, bliver ligesom de børn der slet ikke er med, mere eller mindre overladt til sig selv.

Vi har fået vores eget klasse lokale og 4 børn som nu er vores klasse. I starten følte vi at 4 børn var alt for lidt. Men vi fandt hurtigt ud af at der var rigeligt udfordring. Vi har forsøgt at lave et skoleskema for ugen og arbejder ud fra en idé om at vi gerne vil lære børnene godt at kende. Vi vil gerne kende deres forskellige kompetencer, så vi kan arbejde lidt differentieret med dem og måske endda udvikle på deres skolemæssige evner, således de får mulighed for at rykke videre i systemet en dag.