Her i San Juan del Obispo går det rigtig godt.

Jeg har netop haft besøg af min familie (far, mor og bror) og det var en helt speciel oplevelse at få besøg fra DK.

Det gjorde at man “genoplevede” rigtig mange ting og jeg fik virkelig reflekteret over min hverdag hernede, mit arbejde i projektet Jardin de Amor og den livssituation de børn jeg arbejder med befinder sig i.

Jeg fik også holdt et par dage fri til at rejse rundt og opleve nogle af de fantastiske turist seværdigheder, som er i Guatemala.

Det var utrolig unikt. Når hverdagen går sin gang hernede, kan man let falde til at bruge weekenderne på oplevelser der ligger indenfor en kort distance, da en 6 timers rejse i shuttlebus ikke er særligt tiltalende. Men når man skal lege “guide-i-eget-land” for familien så må man ud i det.

Først besøgte vi semuc champey og hvilken utrolig smuk naturoplevelse. Jeg var meget imponeret og det var et fantastisk første stop på vores lille rundrejse. Vi havde en spændende guide og jeg fik således også øvet mit spanske. Det har betydet meget for mig også at opdage hvor stærkt det er gået med at blive stærk i spansk og at jeg nu kan befærde mig på egen hånd – eller med familien – og tale med hoteller, guides og andre mennesker man møder på sin vej. Det var et kæmpe skulderklap til mig selv og jeg værdsatte pludselig mit skoleophold hernede ekstra meget!

Bagefter besøgte vi Tikal og Mayafolkets smukke ruiner. Det var overvældende og endnu engang overraskede landet mig enormt positivt med sin historie og folkets glæde ved at vise det frem. Vi havde en guide (Carlos) som havde viet sit liv og hjerte til at passe på området omkring Tikal, dyrene og ikke mindst ruinerne. Ham kan man booke på ilovetikal@gmail.com og jeg vil (med min familie i ryggen) til hver en tid anbefale en guidet tur i Tikal, da mange af turene derop er uden guide. Når man nu har familien med og turisthatten på, så kan man ligeså godt få det bedste ud af det og prisen er beskeden ift. oplevelsen.

Dernæst tog vi en sejltur på Rio dulce, et par dage i Livingston, hvor vi én af dagene tog en heldagstur til Belize. Igen en fantastisk unik oplevelse som gjorde alle rejsetimerne i shuttles det HELE værd.

Jeg kom efter denne tur til at elske Guatemala på en helt ny måde. Jeg mødte folk som hjalp af hjertets lyst og jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre måde at vise landet frem på. Utroligt mange mennesker i DK har dannet sig en mening om Guatemala og mellemamerika uden at vide noget om landene. Det er synd og jeg er glad for jeg for 2 dage siden kunne sende 3 glade, solbrune og afslappede Danskere tilbage til DK som berigede turist-ambassadøre for Guatemala.

Jeg fik også vist projektet Jardin de Amor frem og det var også rigtig rart, for det kan være svært at forestille sig ud fra tekst hvor fattige og hårdt stillet de børn vi arbejder med er. Hvor anderledes byen er i forhold til Antigua og San Juan. Det mindede mig selvfølgelig også om hvor vigtigt mit arbejde er og efter den lille uges ferie er jeg vendt tilbage med fornyet energi. Jeg har savnet børnene og glædet mig til at få flere gode timer med dem.

Vi har i over en måned haft en lidt spøjs situation i projektet. Noget strejke eller nogle problemer med undervisningsministeriet har forhindret en normal dagligdag, så antallet af børn har været reduceret kraftigt. Til gengæld har det givet os som frivillige nogle helt særlige muligheder.

Før med ca 50-80 børn der vekslede mellem skoledage og arbejdsdage, var det svært at holde en udvikling ift. læring og leg. Det kunne let kommet til at blive det samme der foregik hver dag i løbet af en uge.

Men nu har vi så kunne arbejde i dybden med vores pædagogiske læringsmål overfor den børnegruppe der har mødt op, samt få en meget stærk relation til de fremmødte. Det har været rigtig spændende og vi er gået fra at “kun” kunne spille fodbold i pausen, til nu at spille glaskugler, kort (uno), klodsmajor, fodbold og stikbold. Det er en kæmpe udvikling og en stor fornøjelse at se børnene selv tage initiativ til nye lege. Som pædagog studerende er det rent guf og vi er ikke i tvivl om at de børn vi arbejder intensivt med nu, kan viderebringe mange af legene overfor alle deres kammerater når de kommer igen.

En helt anden historie er at inden jeg rejste herned, snakkede jeg med en bekendt jeg har arbejdet lidt for. Han er chef i en virksomhed som af og til har støttet sociale projekter i DK. Jeg forhørte mig om mulighederne for en donation og det kom på tale at hvis jeg ville stå for at gennemføre et “projekt-i-projektet” hernede ville hans virksomhed gerne financere det, som en donation.

Så fra første dag i Jardin de Amor begyndte jeg at skrive muligheder ned – muligheder for udvidelse eller tilføjelse til projektet som kunne være bæredygtigt, målrettet omkring leg og bevægelse til børnene, samt en seriøs udfordring jeg også kunne lære noget af.

Projektet Jardin de Amor har på de sidste 2 år bygget deres egne skolelokaler på egen grund og det er enormt inspirerende. Skolegangen i Guatemala er meget baseret på skole og kun skole. Men når man knokler hver dag for at overleve, så er det ikke de store pædagogiske tanker som blomstrer. Derfor så jeg mit snit til at starte et projekt.

Skolen havde en stor gård – men uden nogen belægning på det meste af det. Det vil sige at der var støv, sten og ujævnt. Der var ingen konkret ramme til leg for de mange børn og deres pause/frikvarter i skolen blev derfor aldrig en forløsning for alt den energi de har. Der blev kun leget tag-fat, sjippet eller sparket til en bold. Boldspillet var usammenhængene og virvlede støv op så det var direkte sundhedsskadeligt for børnene at bevæge sig på området. Tag-fat legen og sjipningen ødelagde stort set altid hinanden og skabte mange små konflikter.

Derfor gik jeg igang med at lufte ideer og forventningsafstemme med projektets leder Julio. Det endte ud i at med hans kontakter til materialer og professionel hjælp fik lagt et budget og gik igang.

Min rejsekammerat, de andre frivillige, en af lærerne og jeg knoklede i 2 uger og fik efter hårdt fysisk arbejde bygget en bane. Et område med betonbelægning på ca 38-40 m2. Samtidig fik vi udjævntet “skolegården”. Derudover malede jeg bagvæggen så der nu står “Siempre Juego” – “Altid leg”. Børnene og lærerne er vilde med området og har udvist en kæmpe taknemmelighed for deres nye skolegård. Bagved banen har vi sat nogle plastik legehuse op, så der nu også er en legekrog hvor børnene kan bevæge sig.

Donationen var på 10.000kr og doneret af HBK-TEKNIK . Jeg er så glad for jeg tog chancen og spurgte inden jeg tog afsted herned, for at man for 10.000kr. kan forvandle en sundhedsfarlig og kort sagt uduelig skolegård til et bæredygtig legeområde er virkelig tankevækkende. Jeg vil til hver en tid opfordre fremtidige studerende hernede til at overveje om donation fra Danmark til noget konkret kan ændre børnenes liv. For selvom Jardin de Amor er dygtige til fundraising og gør det godt, så kan jeg mærke på projektlederen og lærerne at det har været et skulderklap at jeg har gjort en indsats for at give projektet noget helt særligt. Deres arbejde skal værdsættes og nu har de pludselig muligheder i skoledagen eller for leg med børnene som ikke var mulige før.

For mig som pædagogstuderende har det været noget ganske særligt at kunne give det skulderklap og mærke hvordan det har ændret dagligdagen. Nu indeholder hver dag leg, bevægelse, sved på panden og mere ro i klassen. Det er utroligt at så lidt kan gøre så meget.

Det var alt for denne gang. Jeg svare selvfølgelig gerne på spørgsmål eller skriver hvis der er noget jeg har glemt/skal uddybe.