Mundo som arrangør

Efter at vi havde stødt på Mundos hjemmeside, tilmeldte vi os et orienteringsmøde i maj 2007. Til dette møde fik vi besvaret alle vores spørgsmål, og fik forstærket lysten til at rejse. Vi var klar til at tage af sted den følgende dag, hvis det var muligt.

Efter at have kigget samtlige projekter igennem inde på hjemmesiden, valgte vi projektet Chaupiloma med hjælp fra Anne. Alle vores praktiske forberedelser forløb uproblematisk.

Under vores ophold i Ecuador havde ikke den store kontakt til Mundo, men når vi havde brug for hjælp foregik det via email. Dette fungerede optimalt.

New Horizons

New Horizons er den lokale organisation, som Mundo samarbejder med i Ecuador. De har et lille kontor centralt i Quito, og det er dem alt kontakt omkring projektet går gennem, når man først befinder sig i landet.

Da vi ankom til Quito, tog vi kontakt til New Horizons, og fik arrangeret alt det praktiske omkring projektet. Dette foregik på engelsk, da vi på daværende tidspunkt INTET spansk forstod. Vi fik et godt førstehåndsindtryk af organisationen, hvorefter vi tog til Cuenca for at gå på sprogskole.

Da vi kom tilbage fra sprogskolen, tog en af New Horizons medarbejdere, Edison os med til projektet, hvor han hjalp os med indlogering og kontakt til det lokale samfund. Han var til rigtig stor hjælp, og kommunikationen foregik nu på spansk.

Efter 2 uger kom organisationens leder, Laura forbi projektet med et varmeapparat som vi havde efterspurgt. Hun tjekkede samtidig op på, om alt var, som det skulle være.

Alt i alt har vi været meget tilfredse med New Horizons, og fået alt den hjælp vi skulle bruge.

Sprogskolen

Vi havde hjemmefra planlagt fire ugers sprogskole i Cuenca. Vi valgte Cuenca frem for Quito, da vi var blevet fortalt at studiemiljøet var bedre og hyggeligere i og med byen var det mindre og knap så hektisk.

Vi havde begge valgt eneundervisning i fire timer hver dag, hvilket er optimalt for at lære spansk hurtigst muligt. Begge vores lærere var yderst kompetente og undervisningen var en blanding af grammatik og samtale om kultur etc.

Efter 2 uger fandt vi ud af at det var muligt at rykke den fjerde og sidste uge til kysten, hvilket vi udnyttede da vi gerne ville nå at opleve denne del af Ecuador også. Det kostede lidt ekstra og vi skulle selv betale for maden. Vi blev indkvarteret på et ressort med pool og privat strand, og havde undervisning fra morgen til aften, og vi lærte derved helt utroligt meget på den sidste uge. Denne form for sprogskole vil vi helt klart anbefale som supplement til skolen i Cuenca.

Familien

Inas familie bestod af et ældre ægtepar, Elena og Eugenio, som boede i et stor 3-etagers hus med udsigt over byen. De havde fire børn og en masse børnebørn, som ofte besøgte familien. Ina boede på 3. sal i et stort værelse, og ved siden af hende boede en amerikansk pige, Gillian. Familien var utrolig venlig og hjælpsom. Parrets børn talte en del engelsk, og det var rart at kunne henvende sig til dem, hvis der var noget vigtigt.

Familien hvor Camilla boede, bestod af Rosio og Jorge samt deres 2 sønner, Rafael og Adria. På 1. sal boede Rosios forældre og på 3. sal havde Camilla sit værelse ved siden af 2 canadiere, Emma og Jamie. Familien er meget varm og åben. Som Rosio siger “Mi casa es su casa”.

Vi fik det indtryk at samtlige værtsfamilie havde hjertet med og ikke kun gjorde det for pengenes skyld. Samtidig skal man huske på, at mange af familierne har brug for de penge.

I og med at vi boede hos en ecuadoriansk familie, fik vi et meget bedre indblik i Ecuador og livet som ecuadorianer. Udover de daglige måltider deltog vi bl.a. i en karaoke aften, hvilket var en stor oplevelse.

Projektet

Projektet Chaupiloma var endnu en kæmpe oplevelse og meget anbefalelsesværdigt. Vi boede i et hus med et lille køkken og en bunke køjesenge. Man skal indstille sig på, at omgivelserne er meget primitive, og at vandet og nætterne er ishamrende kolde.

Arbejdet bestod i at undervise på den lokale skole fra kl. 8-13. Vi underviste i engelsk og computerfærdigheder. Vi havde selv indflydelse på hvordan undervisningen foregik, og det var nødvendigt selv at tage initiativ.

For at få et bedre indblik i vores hverdag har vi indsat et lille udsnit fra vores travellog:

”Den foerste dag fik vi 7 elever og 4 computere, og saa skulle vi ellers bare laere dem noget, der havde med computere at goere – saa vi blev ret meget kastet direkte ud i det. Men nu kan alle boern i Chaupiloma skifte skriftype, farve og endda bruge Wordart. Som dagene er gaaet er undervisningen blevet mere og mere advanceret fra vores side. Saa nu er vi oppe paa at lytte til engelske sange og oversaette dem til spansk (Boernene er helt vilde med “breaking free” fra High School Musical). Samtidig med at boernene bliver bedre til computer og engelsk, bliver vi bedre og bedre til spansk. Saa det er skoent. Som vi har sagt til boernene, at hvis de hjaelper os med spansk, hjaelper vi dem med engelsk. Vi har dog ikke helt undgaaet akavede situationer pga. manglende spanskkundskaber fra vores side. Den foerste dag var Camilla meget paedagoisk ved at forklare noget i Word paa spansk, hvortil en af drengene siger “Yo no comprendo Ingles” (Jeg forstaar ikke engelsk). Oev Oev!”   

Samlet set er vi meget tilfredse med vores oplevelser i Chaupiloma, man skal gøre sig klart at det er et helt andet samfund man bliver en del af, og organisationsniveauet er meget lavt. Dette er ikke en kritik af New Horizons arbejde, men bare en del af indianerkulturen og en oplevelse i sig selv.

En anden ting vi vil anbefale fremtidige volontører, er ikke at tage til Chaupiloma alene. Man har meget fritid og underholdningsmulighederne er en netcafe i den ikke alt for spændende nærliggende by Cayambe. Vi havde nok forestillet os at vi ville være tættere knyttet til en familie eller lignende, og evt. spiste nogle fælles måltider, men dette var ikke tilfældet.

Arbejdet med børnene i Chaupiloma står stadig i vores erindring, som noget af det stærkeste fra rejsen. De tog imod os med åbne sind og alt den kærlighed og omsorg vi gav, fik vi tilbage gange 5.

Med os fra Chaupiloma, har vi nu uforglemmelige oplevelser og indtrykket af at vi rent faktisk gjorde en forskel – i hvert fald gjorde vi deres hverdag lidt sjovere i de fire uger, vi var der.

Vi kan derfor KUN anbefale projektet og ville til enhver tid selv gøre det igen

Efterfølgende

På projektet lagde vi ud for diverse ting, og disse penge fik vi tilbage fra Mundo, så snart vi havde indsendt kvitteringer.

Vi har været rigtigt glade for at rejse gennem Mundo og den frihed dette giver, i og med at vi selv har kunnet bestemme længden af vores ophold. Hos de fleste andre organisationer, vi kiggede på, bandt man sig hurtigt 5-6 måneder.