Lige nu sidder jeg paa hostelet i Quito og nyder  at have en dag uden aktivitet (udover  lidt by vandring) efter de sidste par dage har vaeret paa farten langs kysten. Det var super godt at se hvalerne hoppe op af vandet ud for Puerto Lopez! Noed ogsaa at se aberne i El bosque humedo men nej hvor er min bag oem efter 5 timer paa heste ryg, ja er sikker paa jeg har faaet blaa maerker.

Jeg var parat til at forlade San Cristobal (Galapagos) i torsdags, da jeg var maettet af at befinde mig i et lille samfund, hvor der ikke er meget at lave (ingen gang en cafe hvor man kan se en dvd), og hvor det er de samme mennesker man se paa barerne. Man kan selv sige at naturen omkring burde vaere nok til at beskaeftige en, specielt en soldyrker, men nu er det ¨desvaerre¨ den overskyede periode -maaske det beste for min hud dog 😉 Desuden koster det en hel del hvis man vil bevaege sig uden for de 4 steder man kan gaa til. Ja alting er generelt dobbelt saa dyrt som paa fast landet, daa det hele jo skal fragtes fra fast landet.

I starten var jeg langt fra tilfreds med hospitalet der, da min forventning var at jeg skulle ud og hjaelpe til, men paa mig virkede det mere som om hospitalet mangler materialer end haender hvilket frustrerede mig en del. Jeg blev efter et par dage i Enfermaria flyttet til ER, men idet det er et lille samfund sker der heller ikke det store her. Jeg fik dog set en hel del saar, givet mange mange indsproejtninger (som de giver til ALT!), set en anden laege kultur (laegerne mente dog patienterne var daarligt opdraget syghus maessigt, idet de kunne komme til skadestuen med ondt i halsen og influenza symptomer) og snakket med de unge laeger (rurales ca som vores turnus/basis laeger), saa den sidste uge var jeg ok med at komme hen paa klinikken selvom der ikke rigtig kom patienter.

Det super gode ved arbejdet var at det var vaeldig fleksibelt. Jeg skulle kun arbejde om formiddagen, men arbejdede jeg ogsaa om eftermiddagen kunne jeg faa en anden dag fri, hvilket gav mig mulighed for at tage  paa en baadtur under opholdet (det var dog ikke helt nemt at finde en saadan fra San Cristobal, da alle turister rejser til Santa Cruz, men  jeg fandt en flink mand). Baadturen var super!! Jeg fik set mange forskellige ting: landskaber og dyr, og moedt nogle rigtig flinke folk (to af dem moedte jeg tilfaeldigvis igen her i Quito i formiddags) saa fik laert endel om Israel -et andet land jeg snart skal have besoegt! :))

I nat SKAL jeg sove mange mange timer (efter jeg kun fik meget lidt og daarlig soevn i natbussen hertil), inden den imorgen aften igen staar paa natbus mod junglen – haaber jeg faar set flere seje dyr (har jo allerede set endel paa galapagos og ved kysten).

Og saa om lidt mere end uge gaar turen atter mod DK – tiden er floejet afsted, samtidig med at det ogsaa foeles som en evighed siden jeg forlod DK, men det foeles jo allerede som laenge siden jeg forlod San Cristobal 🙂

Jeg ankom fint til Cuenca fra Quito via BaNos.

De første par dage havde jeg mine problemer med sprogskolen. Mandag morgen da jeg ankom fik jeg at vide at jeg først skulle have timer om eftermiddagen (hvilket hverken jeg eller min værtsmor var informeret om inden, da jeg kontaktede mundo viste det sig også at jeg var skrevet op til om morgenen). Ved at snakke med skolens direktør og min lære fik jeg det ordnet så jeg allerede fra dagen efter fik morgen timer, men tirsdag blev min lære meget syg og jeg måtte skifte lære og fik dermed igen timer om eftermiddagen. Endnu engang fik jeg det ordnet så jeg fra uge efter havde timer om formiddagen og ville beholde den nye lære trods den første lære ville vende tilbage senere under mit ophold.

Mellem alt grammatikken var vi på små udflugter rundt i byen, bl.a. var jeg henne og blive renset af sharmanen, der ud fra et æg kunne fortaelle mig at jeg via andre mennesker have fået dårlig energi. Desuden er der om aftenen aktiviteter for de studerende såsom salsa, coctail, hiostorie osv Hvilket var super godt i forhold til at lære de andre studerende og den ecuadorianske kultur at kende.

Min værts familie var super soede! Måltiderne bestod altid af frisk presset juice (apelsin, apaya, tomat fra trae mm.) samt suppe og ris med koed af forskellig slags. De spiste altid med os (der var flere studerende) og brugte gerne tid om eftermiddagen på at tage på tur med os fx var jeg oppe  ved et udkigssted, på en hatte fabrik (panama hatten kommer herfra Cuenca området), hvilket var super interessant!, og på landet til familie samling med tilberedning af en hel gris.

Ellers blev weekenderne brug på at se serværdighederne omkring Cuenca, som Inkapirca, El Cajas og Saraguro sammen med andre sprogskole elever.

Voluntør på Hospital Oskar Jandly var en lidt anden oplevelse. Man bor i et lille ø samfund, så der er ikke ret mange patienter, hvilket var super ærgerligt!

I starten var jeg langt fra tilfreds med hospitalet. Da jeg mødte op på hospitalet samme dag som jeg ankom til øen viste de ikke jeg ville komme og kunne ikke finde mine papirer –de endte med at tage en kopi af dem jeg selv medbragte dagen efter.  Det betød også at de ikke havde nogle planer for hvilket arbejde jeg skulle/kunne udføre og eftersom jeg ikke vidste hvilke afdelinger osv hospitalet havde, kunne jeg heller ikke rigtig besvare spørgsmålet om  hvad jeg gerne ville. Den manglende information virkede på mig som om den skyldtes manglende struktur på hospitalet snare end manglende information fra New Horizons, men hvis der er sådanne problemer skulle man måske kommunikere lidt mere med hospitalet, så man som ny ankommet voluntør ikke føler sig helt unødvendig og mere som et problem end hjælp.

Desuden var min forventning til opholdet at jeg skulle ud og hjælpe til, men på mig virkede det mere som om hospitalet mangler materialer og ikke hænder hvilket frustrerede mig en del. Jeg blev efter et par dage i Enfermaria flyttet til skadestuen, men idet det er et lille samfund skete der heller ikke det store der. Jeg fik dog set en hel del sår, givet mange indsprøjtninger (som de giver til ALT!), set en anden læge kultur (lægerne mente dog patienterne var dårligt opdraget sygehus mæssigt, idet de kunne komme til skadestuen med ondt i halsen og influenza symptomer) og snakket med de unge læger (rurales ca som vores turnus/basis læger), så den sidste uge var jeg ok med at komme hen på klinikken selvom der ikke rigtig kom patienter, hvilket man virkelig skal være obs på, for hvis man gerne vil gøre en indsats/ hjælpe så synes dette projekt nok ikke tilfredsstillende.

Det super gode ved arbejdet var at det var vældig fleksibelt. Jeg skulle kun arbejde om formiddagen, men arbejdede jeg også om eftermiddagen kunne jeg få en anden dag fri, hvilket gav mig mulighed for at tage på en bådtur under opholdet (det var dog ikke helt nemt at finde en sådan fra San Cristóbal, da alle turister rejser til Santa Cruz, men jeg fandt en hjælpsom mand). Bådturen var super!! Jeg fik set mange forskellige ting: landskaber og dyr, og mødt nogle rigtig flinke folk.

Fra Mundos side har Anne været en fantastisk hjælp og altid været hurtig til at besvare mails.

Var jeg på vej af sted nu ville jeg have fra valgt voluntør opholdet idet jeg fagligt fik meget lidt ud af det og samtidig ikke følte at jeg gav noget eller at min arbejdskraft var nødvendig. Generelt har jeg dog haft en rigtig god tur rundt i Ecuador, der er et dejligt land med mange forskellige oplevelser og kultur, som jeg var så heldig at få kendskab til via de to familie ophold