Min foerste maaned paa rejsen er nu gaaet og i morgen forlader jeg Cuenca, hvor jeg har taget sporgkursus og boet hos familien.

Jeg ankom foerst til Quito efter 24 timer paa farten og var decideret udmattet! I lufthavnen fandt jeg heldigvis hurtigt min bagage og blev hentet af medarbejderen Javier, der koerte mig til det hotel, hvor jeg skulle sove to naetter. Javier fortalte mig at jeg skulle hente min busbillet til Cuenca paa den Simon Bolìvar sprogskole, der ligger i Quito, meget taet paa mit hotel. Her gik jeg hen og snakkede med en utrolig soe medarbejder, der boed mig velkommen og sagde at jeg skulle hente min billet naeste dag hos dem. Derudover kunne jeg bruge internettet paa skolen som jeg have lyst til og jeg kunne spoerge dem, hvis jeg havde problemer med noget. Det var rart at blive budt velkommen af nogen og det gav mig en fornemmelse af, at der paa sprogskolen i Cuenca nok ogsaa ville vaere saadan en god stemning (hvilket jeg fik helt ret i.)

Jeg var ogsaa henne og snakke med medarbejderne paa New Horizons, som viste sig at vaere mindts lige saa flinke som dem paa sprogskolen. Selvom mit project viste sig at vaere lidt anderledes end hvad jeg havde regnet med, var det ok, for de talte med saadan en enthuiasme om projektet at jeg var helt solgt. Vi aftalte et tidspunkt hvor jeg skulle komme tilbage til Quito for saa at blive fulgt af en af dem ud til projektet. Det var god service synes jeg.

Ellers gik jeg bare lidt rundt og saa ting i byen, men jeg var ret hoejdesyg, saa det var utroligt rart at bo paa et godt hotel med en stor seng og tv og alting, naar jeg lige havde brug for at slappe af.

Om loerdagen tog jeg saa bussen til Cuenca, som var en natbus, og jeg var mildest talt nervoes. Jeg saa for mig at bussen blev udsat for roeveri eller at min store rygsaek forsvandt eller at jeg blev bestjaalet paa den moerke busterminal. Og her vil jeg derfor godt lige slaa fast, at der ingenting overhovedet at vaere bange for, hvis der altsaa er andre (eller andres moedre) der er bekymrede over det, at skulle rejse med bus om natten. Min bus var helt ny og komplet sikker og alle passagerne sov stort set hele vejen – der var smaa boern og gamle damer paa bussen osv. Man skal bare for en god ordens skyld huske at have alle sine vigtige papirer og penge paa sig eller i sit skoed, naar man sidder i bussen.

Men jeg kom altsaa godt til Cuenca, hvor jeg paa stationen blev hentet af min vaertsmor, der koerte mig hjem og viste mig vaerelset. Vaerelset var mere end jeg havde regnet med; stort og med en stor dejlig seng. Naeste dag begyndte min hverdag paa sprogskolen:

Jeg havde morgentimer og var derfor paa skolen fra 8-12 hver dag, hvorefter turen gik hjem for at spise dagens store maaltid almuerzo. Saa gik turen gerne til sporgskolen igen for at deltage i dagens aktivitet, der kunne vaere alt fra rundtur i byen til madlavings- eller salsatimer.

Sprogskolen er et utrligt hyggeligt sted, hvor man hurtigt faar nye venner, fordi alle er indstillet paa at snakke sammen, saa den foerste weekend havde tog jeg allerede paa tur til nationalparken Las Cajas med nogle af de andre unge elever fra skolen. Til skolen er tilknyttet et turistbuerau, der arrangerer guidede ture i weekenden. Las Cajas er et hoejtliggende omraade med sindssygt smukke udsigter alle vegne og lamaer, der gaar rundt og graesser. Vi vandrede rundt i omraadet med en guide, der forklarede om naturen og om de forskellige dyrearter- det var en super tur og kan klart anbefales!

Weekenden efter skete der noget stort i Cuenca, det var nemlig fiesta-ugen, der begyndte. Denne uge er 3 helligdage der stoeder sammen og derfor holder alle ferie og fester paa gader og straeder. Det var virkeligt noget af det sjoveste jeg har oplevet laenge! Desvaerre mistede jeg nogle timer paa skolen pga to aflyste dage, men det var ok, for jeg fik ogsaa snakket spansk naar jeg var ude. Heldigvis var min vaertsfamilie meget forstaaende overfor at jeg gik meget ud i disse dage og kom sent hjem osv. I det hele taget har min vaertsfamilie givet mig utroligt meget frirum og jeg har heller ikke snakket saa utroligt meget med dem, fordi alle i familen ogsaa er meget travle med skole, job og venner. Men det tror jeg passede os alle fint.

Med hensyn til det spanske foeler jeg mig 100 gange bedre efter en maaned end da jeg startede, men jeg haaber stadig jeg kan blive meget bedre. Hvis man bor hos en vaertsfamilie og koncentrerer sig i skolen, kan man faa vildt meget ud af en maaned paa skolen, fordi undervisningen er en-til-en og laererne er super gode og professionelle. Jeg blev ogsaa rigtig gode venner med min laerer, saa det var hyggeligt at komme i skole hver dag, selvom det var haardt nogle gange med al grammatikken. heldigvis kan man ogsaa tage paa tur med sin laerer hvis man ikke orker grammatikken en dag, fx til et museum eller til udsigtspunktet Turi. Jeg vil klart anbefale sprogundervisningen paa Simon Bolívar, for det er altsaa meget federe at rejse rundt et sted, hvor man kan kommunikere med folk paa deres eget sprog.

I det hele taget har jeg vaeret meget glad ofr mit ophold i Cuenca, der er en by, man lynhurtigt forelsker sig i. Jeg har ikke haft nogle ubehagelige oplevelser overhovedet og alle folk jeg har moedt har kun vaeret hjaelpsomme og venlige.

Evaluering:

Inden turen
Informationsmødet var rigtig godt. Vi var kun 3 interesserede til mødet og 3 frivillige fra Mundo, så der var i hvert fald tid til alle spørgsmål. Derudover var det bare rigtig hyggeligt og folkene fra Mundo, vakte virkelig min tillid, da de alle selv havde været af sted inden for det sidste stykke tid og alle talte om landene og oplevelser på en super måde, der bare gjorde at jeg ville rejse med det samme. Efterfølgende besluttede jeg at jeg gerne ville af sted og fik Anne som en slags kontaktperson, som kunne hjælpe mig med rejsen. Det var rart at man bare havde én person, som man skulle kontakte når der var et eller andet. Selvom jeg var lidt langsom til at få bestilt flybilletter og planlægge, gik det fint og Anne svarede generelt hurtigt og hjælpsomt på mine spørgsmål over mail. Det eneste jeg kunne sætte en lille finger på, er at der gik ret lang tid før jeg modtog min rejseforsikring og info om min værtsfamilie, jeg mener det var i samme uge som afrejse. Det var ok for mig, men sådan noget ville nok kunne stresse andre lidt. Det skal siges at det er et ret stort arbejde at arrangere sådan en rejse og at man skal begynde tidligt og holde tungen lige i munden, hvis man gerne vil have det så billigt som muligt. Fx. valgte jeg, at bestille flybilletter selv, da jeg syntes at Kilroys (som er tilknyttet Mundo) forslag var for dyrt med for mange mellemlandinger.

Ankomst og sprogskole i Cuenca
Jeg var mega nervøs da jeg ankom til Quito, selvom jeg havde fået at vide at jeg ville blive samlet op af en Javier i lufthavnen. Heldigvis stod han i lufthavnen med et skilt med mit navn og kørte mig til hotellet. Her skulle jeg betale ham nogle penge for turen, hvilket ikke gjorde mig noget, men det kunne have været godt at vide forinden. Et godt råd er uanset hvad at veksle nogle dollars hjemmefra at tage med, for man ved aldrig. Det skal også lige nævnes at de på hotellet kun taler spansk, så man lige er forberedt.

Hotellet, hvor jeg skulle være i to dage, var fint, men godt nok også lidt dyrere end jeg havde fået at vide. Jeg fik at vide af Javier, at jeg skulle afhente min busbillet til Cuenca på sprogskolen i Quito, der lå meget tæt på hotellet. Det var lidt skræmmende at skulle begive sig ud på egen hånd, men området var rigtig fredeligt og jeg fandt sprogskolen hurtigt. På skolen snakkede jeg med en medarbejder, der var helt vildt sød. Hun sagde jeg skulle komme dagen efter og hente billetten og at jeg bare kunne kontakte dem, hvis der var noget. Her kunne jeg også bruge internet, hvilket var rart, for min telefon virkede ikke. (Man skal regne med at skulle købe en ny telefon i Ecuador, da deres netværk ikke virker med danske telefoner.)

Det var i det hele taget rart at komme hen et sted, hvor alle var flinke og stemningen var hyggelig, når jeg var ankommet til den store by helt alene.

Under mine to dage i Quito skulle jeg også mødes med folkene fra New Horizons for at snakke om mit projekt. Jeg tog en taxi ud til kontoret, hvor jeg blev mødt af de flinkeste mennesker. Først blev jeg lidt overrasket, da jeg fik at vide at projektet var meget anderledes end jeg havde regnet med, men da chefen Laura ankom, kom alt på plads og jeg kunne godt komme ud og lave naturarbejde som jeg oprindeligt ville alligevel. Jeg fik at vide at jeg kunne bo hos Laura, når jeg kom tilbage til Quito før jeg skulle på projektet og det var jo skønt med sådan en gæstfrihed. I det hele taget følte jeg mig utrolig tryg hos NH, også fordi de viste mig billeder, fortalte om organisationen og svarede på alle mine spørgsmål.

Busturen til Cuenca gik helt fint, selvom jeg selvfølgelig også var nervøs før denne. Jeg blev kørt til busterminalen af en chauffør fra hotellet og skulle bare på den rigtige bus, så gik alt ok. Heldigvis var folk meget flinke og hjalp mig så jeg fandt bussen. I Cuenca blev jeg samlet op af min nye værtsmor og hun kørte mig hjem og lavede morgenmad til mig. Jeg blev mildest talt overrasket over mit værelse, der var stort med stor seng og fjernsyn og over huset generelt, der virkelig var stort. Jeg sov lidt og så kørte vi ned i byen for at se  sprogskolen, så jeg kunne finde vej næste dag alene. Familien var virkelig sød hele vejen igennem og dem er der ikke noget dårligt at sige om, og alle værtsfamilierne som jeg hørte om fra andre, var ligeså flinke og åbne. Det var især rart, at familien bare gav mig en nøgle så jeg kunne komme og gå som jeg ville. Så hvis jeg ville i byen eller noget andet, kunne jeg bare ringe og sige, at jeg ville komme sent hjem.

Sprogskolen var et super sted. Jeg havde timer hver dag fra 8-12 og alt var i orden og betalt fra dag 1, hvilket var dejligt, så slap jeg for at tænke på alt det praktiske. Min lærer María var en sindssyg god lærer og en flink dame også, og vi blev faktisk ret gode venner. Fra hende lærte jeg utroligt meget om landet, kulturen osv. Hver dag efter undervisningen var der aktiviteter på skolen. Det kunne være dans, madlavning, rundtur i byen eller lignende. Det var hyggeligt, for så kom man også i kontakt med de andre elever på skolen. På den måde fik jeg hurtigt nogle rigtig gode venner, for man lærer hinanden at kende hurtigt, når man alle er af sted hjemmefra. Alt i alt er skolen bare et godt sted, hvor man godt gider at gå hen hver dag, selvom det spanske godt kan blive lidt skrapt. Jeg vil sige at jeg fik meget ud af undervisningen og at jeg var meget bedre til sproget da jeg forlod skolen.

Da jeg var færdig med skoleopholdet i Cuenca tog jeg bussen til Quito, hvor jeg skulle være hos Laura i et par dage, før hun ville følge mig hen til projektet. Her fik jeg værelse, mad og alting uden at det kostede mig noget, hvilket var virkelig god service. Og familien var super flink oveni. Mit klare indtryk var, at Laura arbejder vildt hårdt for sine voluntører, altid har styr på, hvem der arbejder hvor og generelt tænker meget på, om folk har det godt osv. Det viste sig også på den måde, at hun ringede til mig flere gange under projektet, bare for at høre hvordan det gik. Derfor er NH altså en super organisation, især for dem, der rejser alene og lige har brug for lidt tryghed, ligesom mig.

Laura fulgte mig også hele vejen ud på landet, hvor projektet var. Da jeg blev introduceret til familien og stedet, var det lidt af et chok, men på en fed måde, for nu vidste jeg at det ville blive helt anderledes end den komfortable tilværelse i Cuenca. Mit projekt “La Orense” er en økologisk farm med malkekøer, frugtproduktion og en stor del af deres grund var ren natur, altså primær skov med et rigt plante- og dyreliv, som de beskyttede. Oprindeligt ville jeg gerne have arbejdet med naturbeskyttelse, men det var svært eftersom jeg kun var én voluntør og at jeg i så fald skulle arbejde langt fra huset med utroligt hårdt arbejde. I stedet kom  jeg til at arbejde rundt omkring på gården, især med en økologisk kaffeproduktion, som de var i gang med at starte op. Nogle dage arbejdede jeg kun et par timer, andre dage 8 timer (og så er man smadret). Jeg boede i min egen lille hytte et lille stykke væk fra hovedhuset, men spiste alle måltider med familien. Det skal siges at jeg godt kunne have boet i familiens (som egentlig bare består af et ældre ægtepar) hus, men jeg syntes meget godt om mit privatliv.

Familien var der virkelig kun gode ting at skrive om. De var venlige, gæstfri og uformelle så jeg følte mig som en del af dem fra dag 1. Kulturforskellene var selvfølgelig store, men det var en fuldstændig forrygende og spændende oplevelse, selvom det godt nok var hårdt nogle gange. Jeg befandt mig jo helt alene ude i skoven med 2 mennesker, der kun snakkede spansk. Jeg vil anbefale dette projekt til alle, der vil lære spansk ordentligt (det er nok det mest effektive kursus man kan ønske sig), er interesseret i natur og ellers har mod på en god udfordring. Jeg ville i hvert fald aldrig bytte min oplevelse for noget.

Samtidig er det også et godt sted at hjælpe, hvis man gerne vil gøre en lille forskel for naturbevarelsen i et land som Ecuador, der er truet af fældninger. Familien sætter stor pris på al hjælp.

Til sidst vil jeg bare opfordre alle til at rejse ud, være åbne og kaste sig lidt ud i nogle ting, som virker farlige. Det gjorde jeg og jeg kan mærke hvordan det har udviklet mig og hvordan jeg nu altid har en kæmpe erfaring i bagagen.