Efter mange timer med fly og mange oplevelser i diverse lufthavne, ankommer Mie og jeg endelig til Guatemala City kl.20.00 (Gutatemala tid). Jeg var lidt nervøs for at forlade lufthavnen da man jo havde hørt at Guatemala City er en virkelig farlig by, det hjalp så heller ikke just på sagen at en dame fra Guatemala i flyvereren sagde at vi skulle passe på og helst sætte vores tasker på maven(!) Heldigvis var Leonel lige ude foran lufthavnen med et skilt med vores navne på. Vi fik hilst på ham og vist hen til hans bil efterfølgende var det bare med at holde fast da turen til San Juan D.O(der hvor vi skulle bo, den føste måned) var noget vildere end man lige var vant til hjemmefra. Heldigvis overlevede vi begge to efter at havet overhalet samtlige biler dette var også politibiler(hvem pokker tør lige det i DK) indenom vel og mærket uden at indikere med lys og ellers bare dyttet, kørt utrolig tæt på andre biler og kørt med en hastighed som jeg tror er bedre jeg ikke ved.

I mørket når vi frem jeg bliver først sat af og får hilst på moren og min yngstre bror. Min familie består af mor, far og to drenge på 23 g 26 år. De viser mig deres hjem og får hurtigt vist mig mit værelse jeg skal bo på den første måned. Det hele virker nu ganske nydeligt og slet ikke så primitivt som jeg lidt havde forestillet mig. Dagen efter får jeg morgenmad bestående af alt slags lækkert frugt, samt kaffe(efter at være blevet spurgt) og pandekager. kl. 10.00 skal Mig og jeg have rundvisning i Antigua og selvom vi begge er trætte så er det hele bare rigtig nyt og spændene. Solen skinner og her i lyset har vi nu mulighed for at se alt den smukke natur der omgiver os, for ikke at nævne de utrolig smukke vulkaner.

Undervisningen i skolen er rigtig god og der er ingen vej uden om det spanske der deres engelske heldgivis ikke er særlig godt, heldigvis fordi jeg så er tvunget ud i at lære at tale spansk. Det overrasker mig dog meget at jeg forstår mere spansk end jeg lige havde regnet med dog er det med at snakke det en anden sag og noget der kæmpes for.Ikke detso mindre, synes jeg nu det hele går ganske godt. Derudover er jeg også ret træt i starten pga, tidsforskellen. Vi går i skole kl. 13-17 hvilket har været rigtig hårdt da man også bruger meget energi på at tale og tænke på spansk. Vi prøvede at ønske at få undervinsning om morgen istedet men pga. der er en masse fra canada der får undervisning der har det ikke været muligt før vores sidste uge på skolen(som er denne her uge).

Måltiderne ligger kl. 8.00 morgenmad kl. 12.00 Frokost og kl. 19.00 aftensmad, det er så dejligt at få serveret en masse andre retter end man er vant til og deres tortillas smager virkelig godt, dog er jeg ikke så glad for den bønnemos, som nogen af de andre får serveret rigtig meget i deres familier, det har min familie heldvigis ikke noget imod.

Da en af vores medstuderende ankommer vælger vi sammen med en dansk fyr vi har mødt på skolen at tage en tur til Lago de Atitlan for at se den smukke sø men også for at bade.

Lago de Atitlan er super smuk og efter meget snak med priser frem og tilbage sidder vi i en båd ud til San Marco for at bade. Vandet er rigtig dejligt og solen står højt på himlen. Der er an afsats 7 meter over vandet som vi er 3 af os der vover os selv at hoppe ned i vandet fra. Overtagelsen til dette  stunt tog for mit vedkommende ret langtid ikke desto mindre gjorde jeg det -fantastisk var det! Efter en hel dag kommer vi trætte hjem igen.

Da endnu en studiekammerat ankommer til Guatemala, beslutter vi os alle sammen for at tag en tur til Livingston for at komme på en rigtig bounty strand. Turen til Livingstong tog mere end 12 timer, vi rejste tidligt om morgen med bus,større bus og så båd… Da vi ankommer til Rio Dulce som er der hvor vi skal med båd til Livingston, øs regner det. Heldigvis synes vi også det var ret fantastisk at opleve en tropisk regn som bare er helt vild!! Vi blev selvfølgelig drivvåde men igennem hele vores weekend kom solen heldigvis også frem, da det ellers havde været lidt kristik med alt vores våde tøj. Livingston var super lille men meget hyggelig. om lørdagen gik vi 5 km. i håbet om at kunne gå til Playa Blanca, som var en strand vi vældig gerne ville se. Dog var dette ikke muligt istedet gik vi hen til Los Siete Altares som er en serie af vandfald. Utrolig smukt og her badet vi hele dagen for til sidst at spise vildsvin samt dådyr hos dem som boede tæt på vandfalet. Fantastik var det… Vi gik hele vejen langs stranden hjem igen og dagen efter tog en båd ud til Playa Blanca på turen derhen så vi en helt flok delfiner, heriblandt en babydelfin. De kom ret tæt på båden, desværre kunne vi ikke røre dem. Playa Blanca var så flot, med hvidt sand og en masse palmer! Vi solede os og badet her hele dagen hvorefter til sidst at blive sejlet hele vejen til Rio Dulce hvor vi indlogerede os på et “hotel” da vi skulle med bussen kl. 03.00… Turen hjem gik rigtig godt og vi var alle tilbage i San Juan D.O kl. 11.00 en time inden frokost og så i skole kl.13.00, der var vidst ikke noget at sige til at vi alle sammen var ret trætte i skolen.

Udover at tag på ture så snakker jeg også rigtig meget med min familie som er rigtig sød, jeg går i skole hverdag og tager ellers bussen ind til Antigua for at klare diverse indkøb. Antigua har et stort market hvor det er muligt at købe næsten alt! Jeg er bået blevet tilbudt en lille levende kylling til 03.50 danske kroner og en hundehvalp til 75.00 DKK. Derudover sælger de en masse tøj og en masse flotte og friske frugter. Maveproblemer har der været mange jeg kender der har haft, men ind til videre har jeg ikke som sådan været ramt(endnu…..)

Torsdag d. 1 Marts starter jeg på mit projekt Nuestra Ahijados (Gods Child projekt) og det ser jeg virkelig meget frem til, projeketet er stort og forleden da vi alle tre(os som skal starte) var ude og se det, fik vi skrevet os på skemaet til de to første dage at arbejde med de små børn. Vi har fået lov til at  prøve lidt forskelligt, hvilket er rigtig rart da det hele lyder spændene. Der er både skole for de helt små børn, skole for unge, kvinderådgivning, et sted hvor de hjælper meget underernærede babyer, de bygger huse til familier, donere tøj og mad til familier og tager på besøg hos familier for at se hvordan de trives. Projektet har en tandlæge klinik samt en lægeklinik, desværre er lægen taget væk og fundet sig et arbejde der betaler mere. Dvs. der ikke er nogen læge lige nu, hvilket er rigtig ærgeligt da de siger det var en klinik der virkelig blev brugt meget og som altid var fyldt op. Dog håber de at de kan finde en ny snarest.

Derudover har psykologen i kvinderådgivningen svært ved, at få kvinderne til at forstå at bearbejdelse af et problem, hård oplevelse og. evt. trauma kræver flere terapiforløb. Kvinderne kan ikke forstå hvorfor de ikke kan blive helbredt på en time, hvilket resultere i at de ofte ikke kommer tilbage.

Projektet lyder også hårdt da projektet arbejder med nogen børn/unge/voksne som har oplevet eller lever under nogen hårde problematiker. Jeg er spændt på hvordan det hele bliver men projektet virker utrolig velorganiseret og hende som er vores kordinator virker rigtig sød.

Igår var vi 6 danskere som havde besluttet os for at tage en tur på heste ud i naturen, hestene vi havede lejet kom til os inde  i Antigua, noget af en overraskelse eftersom vi bestemt troede, at vi havde aftalt at vi skulle trasnporteres i bus hen til hestene. Men såan sker der noge gange misforståelser når man ikke har lært Spansk flydenen endnu(haha). Nå men fint var det alliegvel, der var ingen ridehjelmpe så det var abre om at tro på mændene der sagdem at de var utrolig rolige hestene. Heldigvis var alle hestene trafiksikre, da vi lige skulle ride igennem hele trafikkaoset med buer, biler og mennesker, men da vi var ude var det 3 timers FED oplevelse på hesteryg, vi red op af vulkanen Agua, naturen var SÅ smuk og hestene var fantastiske. Dem som ejede dem var også rigtig søde og gode til at hjælpe en hvis der var nogen spørgsmål eller særlige ønsker/behov. En tur som bestemt kan anbefales og som helt sikker kommer til at skulle opleves igen senere i løbet af det halve år.

I weekenden tager vi til Monte Rico for at bade ved stranden igen, rart er det at komme ud til kysten en gang imellem da solen jo står højt hver dag! -Monterico er en sort vulkanstrand, jeg glæder mig rigtig meget til at se den.

Derudover har jeg valgt at blive hos familien en måned til med klar mulighed for forlængelse, jeg synes det er en super fin måde at velligeholde det spanske på og blive bedre hele tiden deruover er jeg rigtig glad for familien og her er ligesom bare styr på det hele.

Hvad angår hejmve synets jeg ikke rigtig jeg har haft noget af denne, jeg nyder så meget at være her og suger til mig af diverse indtryk. Jeg elsker sproget og den Guatemalske kultur er simpelthen så dejligt. Et unikt eksempel er bussernes tålmodighed med at vente på folk der skal på. De stopper op bare man gør det mindste tegn til at man vil med og det samme når man vi af og så koster en busbillet 1 DKK. Alle er super venlige og meget imødekommende på en for mit vedkommende ikke alt for andmasende måde. Selvfølgelig kan nogen af sælgerne godt være en tand for meget, men på den anden side kan man godt forstå de kæmper for at få penge i kassen, når de nu ikke har så mange penge at gøre godt med. Jeg har efterhånden også vendt mig til ikke at smide toiletpapir i toilettet, hvilket var lidt svært helt i starten.

Så alt i alt er alt bare godt lige nu og hjemveen kommer vil tiden jo vise.

Mucho Saludos Laura

Jeg har været afsted i 2 måneder og må nive mig selv lidt i armen, da det ikke er til at fatte hvor hurtigt tiden går. Jeg er startet på arbejde og har oplevet ting som, jeg aldrig troede jeg ville komme til. Projektet er stort, som jeg har skrevet før, men nu har jeg været ude og besøge alle afdelingerne.

Den føste dag var jeg, som i ved, sammen med det der svare til en børnehaveklasse altså børn på 6 år. Hvis jeg synes nogen af de voksne fra Guatemala var sværre at forstå, blev jeg kun sat på prøve i arbejdet med børnene – hold op de er sværre at snakke med. De snakker virkelig hurtigt , meget lavt og jeg har fået at vide at de ofte ikke udtaler ordene helt korrekt. At jeg ikke kan forstå dem har på ingen måde holdt dem tilbage for at snakke med mig eller henvende sig til mig. Hvilket godt kan være rigtig svært. Efterfølgende har jeg siddet og oversat sponsorbreve fra børnene over til engelsk så de kan sendes til sponsorfamilien, det var mega svært da der også var mange af børnene der ikke staver korrekt.

Efter overstættelsen tog vi ud og besøgte familier. Rudolfo som står for besøgende, har 683 familier han skal besøge to gange årligt, det er ret mange, specielt da det kun er ham alene der står for det. Det familiebesøgende går ud på er i store træk familier som har henvendt sig til ”Gods Child Projekt” fordi de har brug for hjælp, til at klare hverdagen.  Vi var ude og besøge en skole for unge mennesker i alderen 12-18 år dagen efter, det er unge mennesker hvoraf nogen af dem kommer fra gaden, har levet under prostitution, har problemer med stoffer eller alkohol eller kommer fra familier hvoraf moren eller faren lever under misbrug. Mange af dem lever også under vold og har været udsat for sexualmisbrug. I skolen bliver de delt op i klasser som afhænger af hvor meget hjælp de har brug for. De lære at læse, skrive og regne. Dagen vi besøgte ”Sheel Centeret” som skolen hedder, var Kvindernes dag, dvs. At for hver klasse vi kom ind i fik vi kæmpe knus fra alle drengene med ønsket om glædelig kvindernes dag, det var ret utroligt og sjovt at opleve hvor meget de gik op i det. Om eftermiddagen var vi med i ” Mothersclub”, som ligesom navnet er en klub for mødrene. Her kan de komme og  lære  og laver alt fra kost til bytning  af tøj og ellers tale med andre i ligenene situationer som dem selv, som ofte er et liv under konstant undertrykkelse og hvad der dertil ”høre til”.

Den dag vi besøgte havde de besøg af to fordragsholdere, som kom og snakkede med kvinderne om hvad der er utrolig vigtigt at spise og ikke at spise, at gøre og ikke at gøre når man er gravid og når barnet er født. Det kunne ikke  forklares nok at, alkohol og stoffer er totalt NO GO. Om fredagen skulle vi ud og besøge hjemløscenteret, åbningstiderne ligger fra kl. 18-05.30, Mie og jeg skulle kun være der i 2 timer og hjælpe til med at give mad og efterfølgende vaske op. Huset hvor centeret var, var delt op i 3 ”afedelinger”. Et rum for mænd der drikker og tager stoffer, et rum for kvinder der drikker og tager stoffer og tilsidst et rum for familier der ikke drikker eller tager stoffer. De hjemløse fik hver især en madrass de kunne sove på samt et tæppe og dem der ønskede det fik en lille stump sæbe de kune vaske sig med. Det var rigtig trist at se alle de fattige mennesker komme ind af døren og stanken der kom i det lille hus jo flere mennesker der kom tydeligjorde bare, hvor sjælendt de her mennesker har mulighed for at få nyt tøj eller at komme i bad. Dog var det en rar følelse at give dem alle sammen mad og drikke og de blev bare så glade for det.

Vi har også været ude og besøge et hjem der hedder ”Casa Jakcson”, det er et hjem for underernærede babyer. De kommer alle fra familier der er fattige, familierne har derfor ikke altid mad til babyerne hvilket vil sige at mange af de babyer der kommer på Casa Jackson er virkelig tynde! Forældrene fodre ofte deres babyer med tortilla eller kaffe, da de ikke har andet. Stedet er ellers meget hyggeligt, babyerne er søde og vores opgave derude er at hjælpe til med at skifte, made og ellers give børnene en masse opmærksomhed. Hver tirsdag og lørdag er der besøgsdag for forældrene, men de må gerne komme hver  dag men tirsdag og lørdag er det gjort således at forældrene kan tale med sygeplejerskerne samt rådgiverne derude. Ikke alle familier kommer på besøgsdagene men dette har ikke nødvendigvis noget at gøre med at de ikke vil, det kan være de ikke har råd men stadig brænder og længtes efter at se deres barn. Forældrene må kun være en af gangen oppe og sige hej til børnene, det vil sige den anden forældre må sidde uden foran og vente.  Børnene er lige fra 3 måneder til den ældste vi har på 12 år. De siger dog ude på Casa, at det ikke er normalt hverdag for dem at have en så gammel men at det sommetider sker. Jeg  synes at Casa Jackson er et smukt projekt, hvor jeg nu har været et par gange. Vi hjælper så godt vi kan derude og ligeså trist det kan være at se børnene ligeså dejligt er det at tænke på, at de er i gode hænder. Dejligt er det også at se når de kommer hjem, selv om det også kan være hårdt da man jo sevlfølgelig knytter sig hurtigt til de små. På Casa Jackson er det også en realitet, at det at hjælpe babyerne ikke ”kun” er vigtigt. Forældrene er ofte uvidende omkring, hvorfor barnet er sygt eller hvad de skal være særligt opmærksomme på. Derfor bliver der holdt møder for dem, hvor de lære om hygiegne og f.eks. vigtigheden ved RENT vand, vi donere derfor vandfiltre til dem så de ikke drikker vandet i f.eks. bækken, hvor både dyr drikker, folk smider affald og folk vasker tøj og klare opvasken. De tager også på besøg i hjemmene og ser om der er rent og om det er godt for babyen at leve der.

Hvad er der sket udover prokektet; Jeg har været på stranden med Mies familie, endnu en strand med store bølger men heldigvis var de ikke ligeså slemme som dem i Monte Rico. Dvs. Det var klart bedre at svømme der. Alt udover vanden var tilgengæld ret ulækkert. Som i stranden var fuld af affald, de hjemløse hunde her var lige det mere syge end de ellers plejer at være og de restauranter der lå omkring stedet var ikke noget man just havde lyst til at spise ved. Men stedet var udelukkende fuld af lokale mennesker, hvilket også var en sjov oplevelse eftersom Antigua rummer virkelig mange turister. På stranden blev jeg igen imponeret over alle de ting sælgerne kommer og tilbyder. Hvis jeg havde købt en ting for hver sælger ville jeg ende med at sidde med: En kæmpe fisk, nødder, is, tøj, smykker, frugt, brød, sandwich, vand, sodavand og en hårting i mit hår.

I sidste weekend tog Mie, Johan, Niels, Mustafa og jeg til Tikal, en jungle hvor de flotte maya ruinerne er junglens skyskrabere. Tuen tog 10 timer med bus. Vi var blevet lovet der var et toilet i bussen, men ja de lokale formå da lige at twiste en værd situation. For JA der var toilet MEN der var stablet kasser og mennesker op af toilettet, hvilket gjorde det umuligt at bruge og det havde sikkert heller ikke fungeret alligevel.

Bussen var elendig at sove i vi rejste kl. 18.00 om aften så vi kunne sove i bussen og dermed få mere ud af dagen vi ankom. I bussen mærker jeg pludselig noget ved mine fødder, som jeg først tror er den sovende mand på gulvet lige ved siden af mig, men da det rør på mine fødder igen får jeg et kæmpe chock og må lige lyse med telefonen for at se hvad det mon er. Det blik der møder mig er en lillebitte hundehvalp som kigger op på mig. Den putter sig rigtig på min store back pack som der ikke var plads til andre steder end på gulvet foran mine ben(hvor der forresten heller ikke var plads). Den var vildt nuttet, men haha det var nu også meget mærkeligt.

Igennem weekenden boede vi i en lille by der hedder ”Flores”, Flores er  beliggende på en ø med kun én bro over til byen Santa Elena. Flores var virkelig fin med mange huse i forskellige farver og så ligger det lige ned til vand, hvor vi hver dag bare sprang i fra en badebro. Vi boede i Flores da vi havde fået at vide at man kunne se Tikal på en dag  –Hvilket passede, faktisk en halv dag for at være præcis! Ikke desto mindre var det rigtig flot. Vi havde fået at vide at vi skulle afsted kl. 04.30 da vi så kunne se den smukke solopgang og alt imens vi ville kunne høre junglen langsomt vågne. Hold op det var tidligt, og det værste ved det hele var at vi måtte se solopgangen fra bilen, da vi på ingen måde nåde til Tikal inden den stod op. Faktisk var det ikke hele solopgangen vi fik set, da vi alle var faldet i søvn og det var med slappe arme vi hver især puffede til hianden for lige at fortælle om solopgangen. Da vi nåede frem fik vi en guidet tur med 49 mennesker, ja vi var en stor gruppe. Tikal havde vi hørt også skulle have en masse eksotiske dyr, i hvert fald mere eksotiske end en ræv eller et egern. Jeg var mega spændt på endelig at få set lidt wildlife og ja ganske rigtigt WOW en vaskebjørn i et træ og hey jeg kan høre en tucan. Derudover så jeg to aber, en kolibri en masse seje myre samt et skilt med løftet om  ”Crocodile Danger”, desværre så jeg ingen. Efter at havet set junglen med de flotte ruiner og en fantastisk udsigt fra ruinerne, spiste vi frokost og tog hjem igen til Flores og baede da vi havde kamp svedt hele dagen. Turen stod ellers på det alle de andre ture også har stået på; mad, øl, vand, fest, dans, badning og SOOOL! Jeg kan ikke sige jeg klager. De sidste par weekender har de her i Antigua haft optog pga. ”la Procession”(processionen) pga.

Det snart er påske. Det er ret vildt med en masse mennesker der bære den her kæmpe plade, med Jesus og hans kors oven på deres rygge, det skal de så gå rundt med gennem HELE Antigua, hvilket er ret vildt da gaderne er små, det er på brosten og JA den der ”skulptur” må være pisse tung. Derudover er der nogen der er klædt ud som de gamle romer  og så er der mange der har lilla dragter på. Spørg mig ikke hvorfor, for mig er det hele lidt skørt men det er nu alligevel en  sjovt oplevelse . F.eks. Har romerne ikke fjer på hovedet, her har det valgt af bruge børsten fra et kosteskaft, hvilket jeg finder morsomt og utroligt opfindsomt! Optogene bliver større og større jo tættere vi kommer på påsken, det siger de i hvert fald. Men for mig ligner det hele det samme. Jeg synes optogene er præcis magen til optoget jeg så i sidste uge. I næste uge skulle det blive HELT skørt med ”Semana santa”(påskeugen), og en masse folk kommer til Antigua. Derudover har vi alle sammen fri fra arbejde pga. Påsken. Derudover går det rigtig godt, selvom jeg godt kan mærke at det hele er begyndt at være meget hverdag end tidligere. Dette har helt klart også sin charme. Jeg synes i hvert fald alting går godt i Guatemala.

Farvel for nu

Hej så er det blevet tid til endnu et rejsebrev her fra det dejlige Guatemala. Denne her måned har stået på arbejde ude på projektet, Mexico tur og flytning.

Jeg er på arbejdet startet i 3. klasse som hjælpelære, det fungere rigtig godt og jeg er blevet rigtig glad for at være i klassen. Der er 27 børn i alderen  8-10 år, derudover er der en lærer og en praktikant. Det har været og er stadig rigtig spændene at følge med i undervisningern. Børnene er virkelig søde og meget interesseret i at tale med mig, hvilket er rigtig godt for mit spanske. I næste uge skal jeg undervise i Engelsk 2-3 gange om ugen, det er jeg ret spændt på men også en smule nervøs da jeg ikke har prøvet det før, dog har jeg et godt samarbejde med to andre ude på projektet, så helt alene kommer jeg ikke til at være.

Udover at bruge en masse tid på projektet og efterfølgende enten at sidde i Antigua eller tag tilbage til værtsfamilien, så har jeg været i Mexico sammen med min veninde Mie. Vi skulle havet fornyet vores visum, da de 90 dage snart ville udløbe. Vi havde besluttet os for at tag en uge væk til Cancún, som vi havde hørt rigtig meget godt om. Busturen til Cancún tog 30 timer og var til tider en utrolig varm fornøjelse da aircon’n ikke rigtig virkede i (desværre), den bus vi skulle køre længst med. Da vi ankom til Cancún indlogerede vi os på et hotel og gik en lille tur ud for at se området, på gaden vi boede på lå der diskoteker klods op af hinanden, hvilket umiddelbart virkede ret voldsomt eftersom det ikke var det vi havde tænkt var det vi ville?

Dagen efter så vi byen i dagslys og der var helt dødt, ingen mennesker og kæmpe beton bygninger der ikke gjorde stedet særlig charmerende men snarre utrolig grimt og ucharmerende. Vi spurgte en taxa på vej til stranden til råds omkring eventuelle andre byer i nærheden, hvor der var mere hyggeligt og knapt så mange diskoteker m.m. Han råede os til at tag til ’Tulum’, to timer senere sad vi i bussen spændte og lidt nervøse på vej til Tulum en kørsel på 2-3 timer fra Cancún. Tulum var lige det vi havde i tankerne da vi tilbage i Guatemala havde planlagt at tag til Mexico. Vi boede på et rigtig godt hostel med utrolig søde mennesker, både dem der arbejdede der var flinke men vi kom også rigtig godt ud af det med de mange backpackere der var der. Vi havde det så dejligt i Tulum, at vi besluttede os for at tag en uge til i Mexico og dermed skulle vi heller ikke tænke mere på visum i løbet af vores sidste 3 måneder i Guatemala. I løbet af vores tur fik vi snorklet en masse på de lækre strande i Tulum. Vi fik svømmet med havskildpadder, set rokker, cyklet på ture til stranden, set undervandshuler, sovet i et ”hus” på stranden som også lå tæt på junglen, spist konkylier vi selv dog med hjælp var med til at dykke op fra havbunden og bare konstant nydt vores ferie. Vores tur var trods den lidt anerledes start alligevel rigtig rigtig vellykket. Det var sjovt at komme fra Guatemala til Mexico og opleve forskellene mellem de to lande. I Mexico virker det som om der er flere ”regler” og at de dertil også overholdes f.eks. er trafikken mere lig den vi har hjemme i Danmark hvorimod den i Guatemala er utrolig ”ukontrolleret” og man bliver nød til hele tiden at passe på ikke at blive kørt over.  Af de to lande synes jeg selv nu  bedst om Guatemala, folkene er mere venlige og meget mere imødekommende end i Mexico, hvilket er rigtig dejligt når man kommer rejsende hele vejen fra Danmark derudover er landet utrolig smukt og har mange ting at byde på.

Da de to uger var gået skulle vi tilbage til Guatemala og tilbage på arbejde, det var nu også meget dejligt, selv om ferien var helt vildt dejlig, savnede jeg også lidt Antigua, børnene på skolen og generelt bare Guatemala.

Mie og jeg havde besluttet os for at flytte fra San Juan indtil Antigua i vores egen lejlighed, så da vi kom hjem gik vi i fuld gang med at undersøge hvor der var ledige lejligheder som passede til to personer. Jeg havde egentlig troet at jeg ville blive boende hos familien igennem hele mit ophold her, men jeg må indrømme jeg til sidst ikke kunne ignorere savnet til selv at bestemme måltider og ikke føle sig som en gæst hele tiden. Jeg har været rigtig glad for min familie, men til tider har det også været meget intenst at bo så tæt på en hel familie over længere tid, derudover bruger vi utrolig meget tid inde i Antigua, hvilket gjorde at vi også brugte rigtig meget tid i busserne frem og tilbage fra San Juan.

Vi fandt en lejlighed i løbet af 3 dage. Lejligheden ligger ret centralt i Antigua og den er HELT perfekt. Vi har masser af plads og vigtigst af alt så er den bare så super hyggelig, at jeg følte mig hjemme første gang jeg så den. Min familie tog min flytte beslutning ret flot, de kunne godt forstå mig. Jeg skulle bare love at komme og besøge en gang imellem, hvilket jeg klart også har tænkt mig at gøre!

Oplevelsen af at bo inde i Antigua tæt på projektet, venner og generelt bare ALTING, er helt ny men også heltigennem perfekt. Jeg er rigtig rigtig glad for, at jeg endte med at tag beslutningen om at flytte. Selv at kunne tilberede et måltid igen føles helt fantastisk!

Tiden er gået hurtigt synes jeg og jeg har nydt det hele lige fra første dag.

Lige nu ser jeg bare frem til at nyde min sidste tid her i den nye dejlige lejlighed….