Dette er mit første rejsebrev her fra Guatemala, der er nu gået lidt over en måned, og jeg har indtil dags dato virkelig nydt at være her. Er overbevist om at de kommende 5 måneder også skal blive gode!

Jeg er pædagogstuderende på Københavns pædagogseminarium, og er her i forbindelse  med min 3. praktik, så jeg skal være her et halvt års tid. Jeg har dog kun lige nået at snuse til  mit praktiksted inden jeg skriver dette – to dage har jeg nået at være der – den første måned er gået med sprogskole, hvilket har givet mig et noget gebrokkent, men dog meget behjælpeligt, spansk. Dette skal nok blive bedre med tiden!

Jeg er pt indlogeret hos en vældig sød familie, her har jeg boet den sidste måneds tid, og har netop betalt for at bo her én til – hvis jeg kan finde noget til en rimelig pris vil jeg gerne flytte i lejlighed i Antigua sammen med nogle andre, men nu tager jeg først en måned mere her. Familien er bosat i byen San Juan del Obispo, som ligger en lille halv time fra Antigua. Huset har alt hvad jeg har brug for, og moderen her laver ganske fortrinligt mad – jeg har aldrig gået sulten fra bordet, og det store måltid om middagen passer mig perfekt.

Jeg befinder mig som sagt godt, og jeg synes det er spændende at bo hos en familie her i Guatemala – man skal selvfølgelig lige vænne maven til maden, som indeholder et noget anderledes bakteriesæt end i Danmark. Det måtte min mave sande efter den første uge, så stod den på tynd mave og lidt feber i ny og næ. Dette varede en lille uges tid, bl.a. under. en 8-timers bustur til Livingston, hvorefter jeg tog til lægen for at skide i en kop – det viste sig at være en infektion, så jeg fik nogle piller og så var alt godt igen.

Nok om det… den første måned har været fuldt med gode oplevelser og jeg har kun mødt rare og gæstfrie mennesker. Det er bl.a. tre andre pædagogstuderende fra min skole her, og vi har i løbet af den første måned besøgt andre steder her i Guatemala. Første destination var Lago de Atitlan som ligger et par timer her fra San Juan/Antigua. Det er en virkelig smuk sø, omgivet af tre (så vidt  jeg husker) vulkaner. Det var kun en en-dags tur, så vi fandt et dejligt sted ved søen hvor man kunne   nyde udsigten, og springe i vandet fra en platform 6-7 meter oppe i luften,. Altid dejligt med vand når man nu er bosat inde i fastlandet. Trangen til vand har også været drivkraften bag de to efterfølgende ture; først til Livingston, og dernæst Monterrico.

Livingston ligger helt oppe ved den caribiske kyst og det tager en dags tid at komme derop. Først en del timer i bus til byen Rio Dulce, dernæst med båd op gennem floden af samme navn. Smuk tur gennem jungle, og med udsigt til små landsbyer ud til vandkanten og et rigt dyreliv. Vi var i Livingston fire dages tid – de tre af dem øsregnede det. Sidste dag var vejret perfekt og vi tog til stranden (Playa Blanca) for  at holde lidt bounty-ferie… ikke værst. Det skal desuden nævnes at maden i Livingston er virkelig god, især hvis man kan lide fisk. Udover det, skiller byen/området sig også meget markant ud fra resten af Guatemala, da der her er mange tilflyttere fra bl.a. de caribiske øer.

Den sidste tur jeg har været på, gik til Monterrico, ca. 2½ time herfra. Jeg tog af sted sammen med seks andre studerende fra Danmark. Det var en virkelig skøn lille badeferie på fem dage – vejret stod på skyfri himmel og høj sol alle fem dage. Stranden består af vulkansk sand, så stranden er næsten helt sort, stranden ligger ud til det kæmpestore stillehav så bølgerne er til tider enormt høje. Det er virkelig sjovt at bade i kæmpebølger, også lidt voldsomt, så man skal bestemt passe på – både bølgerne og de strømme der kan være i vandet. Efter Monterrico skulle vi alle starte på vores forskellige projekter her, så den stod på ren afslapning – badning, øl, masser af mad osv.

To dage efter hjemkomsten fra Monterrico startede jeg så endelig i min egentlige praktik. Det er et lille projekt som ligger i byen Santa Maria de Jesus –  byen ligger lidt længere oppe ad bjergsiden på den lokale vulkan. Byen er en del fattigere en her i San Juan, og især Antigua – men er også charmerende, og er i hørere grad befolket af Maya familier, hvilket tydeligt ses i gadebilledet (grundet de meget smukke og farvestrålende klæder de har på). Desværre er der ikke – og har ikke været de sidste par måneder – vand i Santa Maria de Jesus. Jeg fik fortalt, at den netop afgåede borgmester, som farvel og tak, tog hele pengebeholdningen med, så nu har byen ikke råd til at betale for vandtilførslen. Jeg har ikke tjekket op på om det er sandt eller ej – men sandt er det, at der ikke er vand i byen – lige bortset fra det der bliver kørt dertil i store tankvogne.

Men som sagt har jeg indtil nu kun været på projektet i to dage – projektet hedder Jardin de Amor og er en lille donations-drevet skole for børn af fattige familier i byen. Børnene har ikke været i skole før, enten fordi familien ikke har råd, eller fordi de har været nødt til at hjælpe familien med at arbejde – eller sandsynligvis begge dele. Jeg har assisteret i undervisningen af nogle af de større børn de første dage, og det er forløbet ganske fint. Det er nogle virkelig søde børn og indtil videre har det været en fornøjelse at  være der, glæder mig til at komme ordentligt igang. Jeg vil skrive mere om projektet i mit næste rejsebrev!

Nu er det søndag, og jeg starter igen i morgen – det bliver godt! Ellers har denne weekend bl.a. stået på musik i Antigua, der er jazzfestival i en del forskellige byer i Guatemala nu, og i fredags jeg var til udendørs jazzkoncert foran en smuk gammel kirkeruin – det var en meget fin og æstetisk oplevelse. Derudover har jeg været lidt i Guatemala City og besøge venner bosat der – det tog ca. 45 minutter i bil dertil, men turen tilbage dagen efter i ‘chickenbus’ tog et par timer grundet trafik og vejarbejde. Ved ikke helt om jeg kan anbefale chickenbus mellem Guatemala City og Antigua, chaufføren kørte råddent i en grad som jeg ikke mindes at have oplevet før – både hvad angår fart og diverse manøvreringer. Det skal dog også siges at jeg tager chickenbussen næsten hver dag fra San Juan til Antigua, hvilket plejer at forløbe helt fint – og billigt; det koster ca 1 dansk krone for hver vej, det er lige til at overleve.

Jeg vil til slut bare understege, at det har været spændende og rart at være her – man kan selvfølgelig til tider savne sine gode venner og familie i Danmark, men det er en ganske naturlig og meget overkommelig ting at arbejde med.

Mvh. Niels Brøgger /Københavns pædagogseminarium

Denne måned er forløbet ganske fint, og er efterhånden kommet godt i gang med min praktik på projektet, Jardin de Amor.

Jeg bor fortsat hos min værtsfamilie i San Juan del Obispo, men er så småt begyndt at lede efter lejlighed i Antigua – det er en utrolig sød og gæstfri familie jeg er indlogeret hos, men begynder efterhånden at savne, at bo mere selvstændigt igen, hvis man kan sige det sådan. Savner bl.a. at lave min egen mad, at kunne have gæster og venner på besøg  og ikke være afhængig af at skulle være hjemme på et bestemt tidspunkt for at spise. Udover det bruger jeg også meget tid på transport mellem Antigua og San Juan del Obispo, det vil en lejlighed i Antigua afhjælpe gevaldigt.

Jeg har desuden også været en tre dages tid i Flores sammen med fire andre danskere, deriblandt nogle fra mit pædagogseminarium i København. Flores ligger tæt på Tikal og de famøse templer dér, og det var primært derfor vi tog derop. Vi boede på et billigt hostel i Flores, og tog en af dagene derfra med bus ud i junglen til Tikal. Det var virkelig smukt at gå rundt mellem jungle og templer, og en dags tur er rigeligt til at se det hele. Det var fordi vi gerne ville se templerne i Tikal at vi tog nordpå, og boede i Flores, men jeg endte egentlig med, at blive ligeså begejstret af byen Flores. Det er en virkelig smuk lille by lokaliseret på en lille ø i en forholdsvis stor sø. Man kan gå øen/byen rundt by et kvarters tid ca, og den huser masser af hyggelige spisesteder, og bedst af alt, er den omgivet af dejligt, rent, ferskvand – og som vi brugte mange timer på at bade i. Det var en dejlig tur, og jeg kan bestemt anbefale at slå et smut fordi der, både byen Flores og templerne i Tikal.

Ellers er måneden gået med at komme ordentligt i gang på projektet, besøge venner i Guatemala City, og hænge ud i Antigua.

Det har været noget af en udfordring, at komme ordentligt i gang på projektet. Jeg blev efter bare et par dage givet det ansvar, at varetage en klasse af ca. 12 elever i alderen 9-13 år – børnene i klassen er lige startet fornyligt, og har ikke gået i skole før, så en af udfordringerne består bl.a. i, at få ro i klassen og lære dem hvordan man “går i skole”. Jeg skal primært undervise dem i spansk, hvilket kan virke lidt ironisk, da mit spanske ikke kan betegnes som specielt godt….endnu. Jeg har denne måned haft assistance af en anden dansk volontør, en ung dansk pige, og det har ikke været til den store hjælp – hun anså ikke forberedelse som en særlig nødvendig ting, og havde ofte tømmermænd. Heldigvis kommer der en tysk pige i næste måned som har været på projektet før, så det bliver godt – hun skal være der i syv uger, så dem regner jeg med kommer til at forløbe godt!

Da jeg ikke er under uddannelse til lærer – og ikke taler flydende spansk endnu – har det været svært at planlægge og fylde tiden ud i klassen, ikke mindst fordi det er meget sparsomt med materialer på skolen, så der har ikke været nogen bestemt bog de fulgte eller noget. Jeg tænker at bruge det beløb der er til rådighed gennem Mundo, til bl.a. at købe materialer der vil gavne skolen og undervisningen.

Trods diverse udfordringer osv., er jeg optimistisk for fremtiden – tænker, at det hele bliver bedre i næste måned. Desuden er jeg lidt stædig og vil gerne gennemføre det her, trods jeg må indrømme, at jeg kort har tænkt, at det ville være lettere bare at skifte til et andet projekt med mere styr på det hele. Det vil jeg ikke – bl.a. fordi jeg føler, at dette projekt virkelig har brug for den hjælp det får, så selvom jeg lige nu måske ikke er verdens bedste spansklærer, føler jeg stadig at jeg hjælper. Og en lærer med et gebrokkent spansk er vel bedre en slet ingen lærer.

… Og så er det jo snart påske, semana santa, og hele den uge er skolen lukket så der falder en lille ferie. Har allerede sørget for, at jeg skal tilbringe fem dages tid i et hus i Monterrico (ved stillehavet) – det bliver sammen med venner fra Guatemala City, samt en dansk ven fra El Salvador, så det skal nok blive rigtig hyggeligt.

April måned startede ganske behageligt med en uges påskeferie her. Jeg skyndte mig til Montericco i tre dages tid sammen med nogle venner som havde fået lov at låne et stort hus med swimmingpool og alt hvad hjertet begærer, ikke værst! En af min gode venner fra Danmark, som har været bosat i El-Salvador de sidse 5 år, kom desuden også forbi – det var en glædelig overraskelse.

Der er overdrevet varmt i Montericco, og efter at have svedt i tre dage var det godt at komme lidt ind i landet igen. Brugte efterfølgende nogle dage i Guatemala City sammen med venner der, og fik også set en masse af de store processioner  – De har det rimlig’ vildt over påsken i Guatemala, som jo er en af de helt store katolske højtider. Byen var fyldt med alfombras, som er nogle store farverige ‘tæpper’ lavet af farvet savsmuld. Disse bliver lagt omhyggeligt, og i alle mulige mønstre og farver på gaden, og derefter trampet over af de store procesioner som kommer gennem byen. Det var en ret interessant oplevelse.

 På arbejdet går det ok med den besværlige klasse – efter påsken kom der en ny volontør fra Tyskland som skal være her i seks uger. Hun har haft klassen før, så det er rart med én der kender lidt til børnene – det hjælper lidt på at få struktureret undervisningen bedre.

 Har desuden også været en smut-tur til Semuc Champey, som er et fantastisk smukt sted i Cóban. Var ude at gå langs floden, som er ret spektakulær. Den løber på et tidspunkt under jorden, men giver samtidig vand til en hel række plateauer med vand (pools) som befinder sig over floden. Disse ‘pools’ er ikke specielt dybe, og vandet i dem er næsten stillestående så det kan nå at blive varmt… vandet har desuden en smuk turkis farve, hvilket gør, at stedet kommer til at se virkeligt anderledes ud.

 … Og så har jeg omsider fundet en lækker lejlighed, eller rettere sagt hus. Fik gennem venner kontakt til en fyr som har nogle ejendomme her i Antigua, bl.a. et lille to-etagers hus inden i en slags fælles baggård som jeg fik fingrene i. To etager lyder af meget, men det er kun to meget små etager, indeholdende hver sin stue – 1. sal er soveværelse (ret stort) og i stuen er der køkken, TV, badeværelse og spisebord + en meget lille have!

Det er virkelig dejligt endelig at få sit eget igen – det har været hyggeligt at bo ved en familie, men savner privatlivet man har når man ikke bor hos en familie, muligheder for at have gæster, holde fester osv… ikke mindst, at lave sin egen mad, det har jeg faktisk savnet meget!

 Mvh. Niels Brøgger – Kbh’s Pædagogseminarium

Her i maj måned har jeg ikke været på så mange ture, som mange af de andre måneder, men fik dog endelig planlagt min tur til El-Salvador. Jeg har en god ven fra Danmark som bor, og har gjort i mange år, i El-Salvador, så jeg tog ned for at besøge ham en uges tid…

Turen startede meget godt, jeg havde festet hele natten til en fødselsdag i byen, og tog derefter en taxa til busstationen hvor min bus gik kl. meget tidligt om morgenen.

Det skal også lige siges at på dette tidspunkt er min 3mdrs visum udløbet, men fik forsikret mange gange, at dette ikke var noget problem ved grænsen til El-Salvador – hvis de ikke gav mig et nyt visum, så kunne man der bare betale for dagene man manglede og så skulle de nok lukke én ind…. dette viste sig at være alt andet end sandt!

Havde alverdens bøvl med diverse pas kontrollører som sagde jeg ikke kunne komme ind, og det endte med at jeg blev smidt af bussen mellem Guatemala-siden og El-Salvador-siden – de ville desuden også have næsten 300 USD for at lukke mig ind, hvilket jeg selvfølgelig pure-nægter… Jeg ender derefter i en lidt for opstemt diskussion med buschaufføren, af hvilken jeg vil have nogle af mine penge tilbage, da jeg jo kun er kommet under halvvejs til San Salvador…. det opgiver jeg, da han ender med at blive ret hidsig.

Har ikke fået hævet penge, har ca 10 Q som jeg bruger på en vand og et par cigaretter, og der er ikke en ATM før en by langt væk…. Så jeg går tilbage til Guatemala grænsestationen, og bruger alt hvad jeg har af diplomatiske evner, på spansk… det resulterer i, at jeg får dem overtalt til at give mig et slags nød-stempel, så jeg kan komme ind i el-Salvador en lille uges tid – mere kunne de ikke give.

Da bussen jo er kørt for længst og jeg ingen penge har, ringer jeg til min ven i El-Salvador og får ham til at hente mig ved grænsen… hans bil når dog lige at gå i stykker på vejen så han kører lidt galt, men efter mange flere timer lykkedes det!…

Havde efterfølgende en virkelig dejlig tur. Boede i min vens hus, som ligger på en bjergskråning med havudsigt, tæt på surfer-byen/stranden, El Tunco… Fik kørt lidt 4-hjuls trækker i lokal jungle, badet, og set hovedstaden. Var inde og besøge en af hans venner der, i San Salvador, og fik set meget af byen. Endte op på en mærkværdig restaurant hvor vi fik serveret stegt leguan og bæltedyr… det var lidt specielt, men egentlig ret velsmagende.

Kom hjem igen efter en uges tid, og fik herefter ordnet mit visum på Oficina de Migration i Guatemala City… endelig.

Jeg har desuden også valgt at skifte projekt. Jeg har kæmpet meget med at få arbejdet til at fungere i min klasse på Jardín de Amor, men jeg har efter snak med mange af de andre studerende indset, at det bliver for svært, og at jeg burde skifte så jeg kan få mere gavn af min praktik her.

Er glad for at jeg har taget beslutningen. At skulle stå for at undervise en klasse med børn der aldrig har gået i skole før, med de tilhørende problemer dette medfører, i 12 års alderen er måske lige i overkanten, især når mit spanske ikke er helt flydende, og jeg ikke kan arbejde som hvis det foregik på¨dansk…. de snakker tilmed meget af tiden det lokale indianer sprog, som er umuligt at forstå. Her kunne jeg godt have tænkt mig, at jeg havde fået noget assistance af en lokal lærer – som det mindste. Når det så er sagt, så er det også et projekt med meget få ressourcer, og den indsats projektet gør er meget flot.

Jeg er nu skiftet til en 5. klasse på projektet ‘Nuestros Ahijados’… Her er jeg med som assisterende lærer for 33 elever i alderen 10-15 år. Jeg skal desuden også stå for engelsk undervisningen af klassen – det ser jeg frem til.

Mvh. Niels Brøgger – Københavns Pædagogseminarium

Nu er juni måned forbi, hvilket betyder at jeg kun har en måned tilbage her i Guatemala. Tiden er gået hurtigt her, især på det sidste… bliver en lille smule trist over at jeg snart skal hjem, men på den anden side, så glæder jeg mig også meget til at se alle mine venner og familie i Danmark!

Jeg skiftede til projektet, Nuestros Ahijados, i sidste måned – hvilket jeg stadig er meget glad for! Jeg er havnet i en fantastisk 5. klasse, med nogle skønne unger. Jeg underviser klassen i engelsk 2-3 gange om ugen, og de resterende dage hjælper jeg med den øvrige undervisning som assisterende lærer. Dette fungerer rigtig godt synes jeg, og det er godt at være i en klasse hvor der er lidt mere styr på tingende, og jeg ikke skal opfinde den dybe tallerken hver eneste dag

Når jeg tænker over det, så har jeg jo efterhånden fået etableret en yderst velfungerende dagligdag her med alt hvad det indebærer, og så er det også rart at man har fået et lille netværk af venner bekendte osv her…

Har desuden også været på hele to vulkan ture denne måned sammen med nogle af mine medstuderende. Den første tur gik til vulkanen Pacaya – vi tog bussen hen til vulkanen efter frokost og gik et par timer før vi nåede toppen, eller lige under toppen var det faktisk. Det var en dejlig vandretur, og på vejen op, er vi så heldige at der kommer et stort udbrud fra vulkanen Fuego, som man tydeligt kan se fra hvor vi går. Den blev ved med at spyde aske op under hele turen, og det bidrog lidt til den ellers virkelig smukke udsigt udover bjerge, byer og vulkaner.

Nogle uger senere havde vi planlagt at vandre op ad vulkanen Acatenango. En  bekendt lokal af en af de andre ville gerne stå for planlægningen, og skaffede kørsel, mad og telt.

Det var en lang, og lidt hård vandretur, men det var også skønt endelig at blive udfordret fysisk bare en lille smule. Da vi nåede op til det sted hvor vi skulle slå lejer, viser det sig, at vores rejseguide ikke er specielt forberedt alligevel. Det viser sig nemlig at det lovede 12-mans telt kun var et 4-mands telt, og desuden manglede stort set alt, lige fra oversegl til pløkker! Dette sker mens alle er plaskvåde, og det er ved at blive aften… vi bliver nødt til at vende om, og går tilbage til et shelter halvanden times tid derfra. Alt er vådt, og taget på shelteret er hullet, så vi laver et lille interimistisk tag i hjørnet af nogle af resterne fra teltet; her ender vi med at overnatte… Næste morgen er vi stadig kolde og lidt våde, men i live, og har endda fået en lille smule søvn. Vi får dog hurtig en dejlig oplevelse serveret i form af den smukkeste udsigt, og næsten solrigt vejr. Ingen havde desværre energi til at gå mange timer stejlt opad  igen for at nå toppen, og vi havde desuden heller ikke fået aftens- eller morgenmad, så vi beslutter at begive os hjemad…. Da vi når til Antigua ryger vi fluks ind på en restaurant og får en ordentlig omgang burger og fritter. Det var ikke den mest vellykkede tur, men dog fik vi en masse spændende overlevelses-relaterede oplevelser, hvilke også er ret sjove at tænke tilbage på…..

 Det har været en god måned, med en fin blanding af våde byture i Antigua, og spændende ture til vulkaner…

 Mvh. Niels Brøgger, Københavns pædagogseminarium