En rejse til Ecuador begynder med mindst 4 ugers spanskundervisning på Simon Bolivar Spanish School. Skolen har to lokalisationer – én i hovedstaden Quito og én i byen Cuenca. Vi anbefaler den i Cuenca, da denne er mindre og mere intim. Cuenca er desuden et kulturelt mekka og bugner af oplevelser, attraktioner og seværdigheder. Undervisningsforløbet er intensivt og individuelt og foregår mandag til fredag 4 timer om dagen. Efter endt undervisning arrangerer skolen diverse aktiviteter, udflugter og sociale arrangementer – fx byrundtur, salsaundervisning med efterfølgende besøg på salsa-bar, udflugter til seværdigheder etc. Der er desuden rig mulighed for at tage på længerevarende udflugter i weekenderne.
Mens du lærer spansk, bor du hos en lokal familie, hvor der er inkluderet 3 daglige måltider 7 dage om ugen. Du får endvidere dit eget værelse og selvfølgelig adgang til husets faciliteter.
Efter sprogskoleopholdet starter projektarbejdet. Indlogeringen afhænger af de forskellige projekter, hvor dette er medregnet på nogle, mens der på andre er mulighed for at indlogere sig privat hos en familie, leje et værelse eller en lejlighed.
Bemærk at dette er en generel rejsebeskrivelse – så det er selvfølgelig muligt at tilpasse den, så du får den bedste rejse, der passer til dine ønsker og behov.
Se hvilke vaccinationer Lægernes Vaccinations Organisation anbefaler til Ecuador.
Læs mere om:
Mundo’s beskrivelse af Ecuador
Mundo’s projekter i Ecuador
Mundo’s rejsebreve og evalueringer