Obras Sociales del Hermano Pedro

Projektet er et sygehus/bosted for mennesker med forskellige former for handicap. Der er forskellige afdelinger, således at beboerne er delt op efter alder, køn og handicap, og desuden er der en afdeling for underernæring. På børneafdelingen er der stort set altid volontører, mens resten af afdelingerne altid mangler ekstra hænder. Hermano Pedro er stærkt underbemandet. Der er sjældent tid til at give patienterne mere end den helt elementære pleje. Volontører kan derfor gøre en stor forskel ved at gå tur med patienterne en ad gangen, snakke med dem, finde på lege og stimulere dem på anden vis.