Evaluering Johanne Februar 2012

Vi ankom til Guatemala den 30. Juli 2011. Jeg var meget spændt på om, der over hovedet ville være nogen til at hente os  i lufthavnen, men da vi kom ud, stod der en med vores navne på et stykke papir, og vi var klar til at blive kørt ud til vores familier.

Familien:

Jeg blev taget rigtig godt imod af familien. Eftersom jeg ikke kunne et ord spansk, gik det ok, og vi prøvede at kommunikere. Min familie var en god familie, der var rent, pænt og maden var god. Dog var det svært at snakke med dem. Jeg spiste alene, og før familien, da der ikke var plads til mig, når de skulle spise. Det kunne have været rart, at få lov til at være mere sammen med dem, så havde jeg nok lært noget mere spansk, og familien bedre at kende.

Skolen:

Skolen lå ikke særlig langt fra, hvor jeg boede. Det tog kun 5 minutter at gå derhen. Vi var kun os 4 studerende i skolen, det var rigtig rart, at der ikke var mange mennesker og studerende på samme tid. Så kunne man tage det stille og roligt. Vi skulle undervises i 4 uger. De første 14. Dage havde jeg en rigtig god lærer, og jeg syntes, at jeg lærte en masse. Efter de 14. Dage skulle vi have en ny lærer. Jeg fik en lærer, hvis undervisning jeg ikke brød mig om, og derfor var det rigtig rart, at der var mulighed for at skifte, så efter 2 dage, fik jeg mig en ny lærer, som jeg var rigtig tilfreds med. En ting, der måske kunne laves om er den måde de studerende skal vurdere deres lærer. Det er svært for den studerende, at skrive sin mening om en lærer, der er lige overfor en. Det ville være meget nemmere, hvis det blev gjort, når læreren måske var taget hjem, for så tror jeg, at den studerende ville have skrevet mere. Jeg ved i hvert fald, jeg ikke ville have haft bøvl med min lærer nr.2, hvis det havde været nemmere, at skrive sin mening på evaluerings papiret.

Projekt:

Jeg startede i min praktik den 29. August. Da jeg kom derhen, vidste de ikke at jeg skulle starte. Jeg havde givet udtryk for, da jeg var på besøg, at jeg gerne ville være hos de børn mellem 3-4 år. Det fik jeg lov til, men det kom først på plads, da jeg kom der hen. Jeg havde et papir med, der beskrev, hvad en pædgogstuderende er, og hvad formålet er med, at jeg er her. Da jeg var på besøg fik jeg at vide, jeg at jeg skulle lave nogle evalueringsspørgsmål til, at hvad jeg gerne ville have, at min vejleder skulle kigge efter. Da jeg fik det at vide tænkte jeg, at her måtte, der være styr på det. Men det papir blev aldrig brugt, og jeg prøvede at forklare dem mange gange, hvad en pædagogstuderende var, og at jeg ikke var frivillig, men de nåede aldrig at forstå dem, mens jeg var der.
Jeg var rigtig glad for børnene, og jeg fik lavet nogle gode aktiviteter med dem. Men den sidste måned, altså november, var ikke særlig god. Vi lavede ikke noget med børnene, jeg spurgte om jeg måtte lave nogle aktiviteter, men det måtte jeg ikke for de skulle se film, det skete ca. 14 dage i trak. Børnene så film, lærerne klippede ting ud og drak kaffe, mens jeg og 2 frivillige sad inde i et andet lokale, og klippede og klistrede. Det er ikke optimalt for en studerende, og jeg synes, at jeg prøvede at gøre alt, for at få det til at fungere. Men efter jeg er kommet hjem, er jeg begyndt at tænke over selv praktikken. Jeg er glad for, at jeg tog afsted, men hvis jeg kunne vælge om, havde jeg valgt et andet projekt.

 Mundo:

Jeg har været rigtig glad for mundo. Kontakten har været god. Og jeg er glad for, at der er nogen i Danmark, der har måske prøvet lidt af det samme som man selv er igennem, så man kan få et klap på skulderen, og få at vide, at man gør et godt stykke arbejde.
Det har været rigtig godt, at få 1500 kr. med, som kunne bruges på børnene, dog er det vigtigt at fortælle de studerende og frivillige, at de skal kontakte mundo, før de bruger pengene.

Alt i alt har det været helt fantastisk at være af sted, og mon ikke Guatemala kommer på ønskelisten over steder at tage hen igen