Jeg har nu boet i Guatemala i næsten en måned og synes at det er et helt fantastisk sted. Alle folk er rigtig, rigtig søde. Jeg er pædagogstuderende og har valgt at tage min 2 praktik i Guatemala, så jeg skal være her endnu fem måneder. Jeg er rejst sammen med en medstuderende og det har jeg været meget glad for. Flyveturen fra Danmark og hertil er lang og det er rart at være to. Men den gik rigtig godt og vi havde ingen forsinkelser eller noget.
Da vi ankom, blev vi indlogeret ved vores værtsfamilier, mørk aften og alt var lidt skræmmende. Min familie er rigtig sød men også rigtig stor. Den indeholder; mor, far, fire børn, en svigersøn, en kommende baby og en bedstemor. Det er mange folk i et hjem i forhold til hvad man er vant til i Danmark, men det er rigtig hyggeligt. Og jeg glæder mg specielt til næste måned hvor den lille nye baby kommer.
Min familie og jeg bor i en by som hedder San Juan del Obispo. Det er en lille by uden for Antigua, som er den gamle hovedstad. Nu er hovedstaden Guatemala City. Antigua er en gammel antik by og den er rigtig hyggelig og charmerende.
Det er muligt at gå på sprogskole i Antigua og San Juan. Jeg har nu været på sprogskolen i San Juan i næsten en måned og lært spansk intensivt. Mig og en spansktalende lære. Det har været rigtig dejligt da jeg ikke kunne sige andet end Hej på spansk da jeg kom og efter sølle fire uger kan jeg nu snakke en hel del spansk og med nemhed begå mig i omverdenen. De første tre uger var vi i skole fra 1 til 17 og den sidste uge fra 8 til 12. Sprogskolen arrangerer aktiviteter henholdsvis om eftermiddagen og formiddagen. Den første dag var aktiviteten at finde rundt i Antigua og det var rigtig dejligt så man lige fik forklaret hvordan vejene fungerede, hvor de gode restauranter ligger, hæveautomat og diverse andre nyttige ting.  De andre aktiviteter har gået ud på at besøge fabrikker, lære om Maya indianerne og lignende.

Maden var noget jeg havde ”frygtet” en lille smule. Jeg troede at man nærmest skulle leve af bønner og andre underlige retter. Men, jeg blev heldigvis positivt overrasket. De har to ting; frijoles og tortillas som de spiser hver dag, flere gange om dagen. Frijoles er bønner og tortillas er en form for brød. Jeg kan ikke lide nogen af delene men det er okay. Min familie har haft studerende boende i mange år og er vant til at folk ikke rigtig bryder sig om det. De driller mig dog lidt med at jeg ikke kan lide det.
Bedstemoderen i min familie er kokken og finder mad til mig både morgen, middag og aften. Jeg får meget forskelligt, hun har endnu ikke lavet noget mad jeg ikke brød mig om så det er skønt. Jeg får lige fra, pandekager med frisk frugt til morgenmad og almindelige kogte kartofler og kylling til aftensmad.

Der er mange ting som er anderledes i dette land og en ting som er vigtig er hygiejnen. Jeg har været meget forsigtig med at spise det rigtige, vaske hænder, bruge hånd sprit, osv. Men alligevel er mange nye ting ens mave skal vænne sig til og de fleste får lidt bøvl med maven på et tidspunkt. Efter to uger fik jeg ondt, havde diare og kastede op. Jeg var uheldig, havde fået en bakterie i min mave, som lavede en infektion. Der er heldigvis et rigtig godt privat hospital her, som er gode til at behandle turister og studerende. Da det er et privat hospital er det meget dyrt, men det er alle pengene værd da man ellers ikke kan være sikker på om deres ting er helt rene osv. Hvis man har rejseforsikringen i orden så er det intet problem at besøge et hospital her. Det var egentlig okay at overnatte i en blød seng med fladskærms tv på væggen og et vattæppe som dyne frem for de tæpper man ellers ligger med.
Udover det praktiske skal man også vænne sig til at ens ”baghave” er en vulkan. Her hvor jeg bor ligger nede mellem en masse bjerge og forskellige vulkaner. Det er rigtig flot og man kan altid finde en god udsigt og nyde en is. Den gode udsigt fik vi arrangeret at nyde fra hesteryg i tre timer i søndags. Vi red op på en vulkan, Volcan de Agua, og kunne se langt ud over de forskellige byer. Vi kunne se bjergene og vulkanerne, som omringer byerne/Antigua. Det var så flot og helt bestemt en oplevelse man aldrig glemmer.

Næste måned skal jeg begynde på mit projekt og det glæder jeg mig til.
Det skal jeg nok informere mere om i næste rejsebrev.

Hilsen Maria

Så har jeg været her i to måneder og har nu arbejdet på projektet i en måned. Jeg arbejder på et stort projekt hvor der er omkring 60 børn i alderen 1 – 6 år. Jeg er mest ved de 5 – 6 årige, men hjælper også meget med de 3 – 4 årige. Min hverdag kører således: Om morgenen bruger jeg en time på transport i bus og lidt gang hen til projektet. Nogle dage bliver man mere træt af denne tur og andre dage vågner man mere op. Men jeg synes egentlig at det er okay at opleve for sådan er det her i Guatemala, næsten alle kører i bus til og fra arbejde. Når jeg kommer ind på projektet er der morgenmad og så skal børnene have børstet tænder, vasket hænder og vaskes i hovedet, så er vi klar til dagen. Så er der undervisning/aktiviteter i 1 – 2 timer. Her lærer de eksempelvis om bogstaverne, limer farvet papir på en tegning, maler eller andet. Klokken 10 er der formiddagsfrugt og så er der en times leg/pause indtil frokost klokken 12. Efter frokost skal de igen børste tænder og vaskes, de skal nemlig alle hen og sove. De fleste skifter også tøj når de skal sove, da deres tøj bliver utrolig beskidt sådan en dag. Om eftermiddagen kommer en fra deres familie så og henter dem. Og jeg tager hjem med bussen igen.  Når jeg kommer hjem til San Juan sent eftermiddag er jeg meget smadret efter de lange busture og arbejde. Så eftermiddag og aften bliver gerne brugt på afslapning, og eventuelt at læse en god bog.

Det er utrolig livbekræftende at arbejde med børn, og her nede er det kun bedre. Hver morgen når jeg kommer og eftermiddag når jeg går får jeg et kæmpe gruppe kram af alle børnene på én gang. Det er på en og samme tid meget overvældende men også rigtig sødt. Man kan slet ikke lade vær med at smile når så mange børn kommer løbende og krammer en fordi de er så glade for at man kommer, det er jo en skøn start på dagen. Det er dog lidt svært at vænne sig til at blive kaldt ”seño”, i stedet for sit navn som man jo er vant til i Danmark. Seño er en forkortelse for Senorita og alle børnene kalder alle lærerne for seño.

Når man bor i Guatemala finder man hurtigt ud af at nogle af de problemer man synes var store hjemme i Danmark egentlig bare var bagateller. Der var en dag hvor det regnede og der kom under halvdelen af børnene på projektet. Deres mødre vil hellere holde dem hjemme i regnvejr fordi de ikke har det rette tøj og støvler og derved kan blive syge og skal bruge penge på medicin til at helbrede. Alt i alt er det bedre og billigere at holde dem hjemme i regnvejr. En simpel ting som regnvejr er et større problem hernede fordi man ikke har pengene til at købe regntøj og støvler. De børn som mødte op måtte heller ikke komme ud og lege i regnen da de ikke har tøjet til det.   Hjemme i Danmark regner man med som en selvfølge at bussen kører til tiden efter busplanen. Men det kan man ikke hernede da der ikke er nogen plan. Eksempelvis i San Juan hvor jeg bor kører der en bus ca. hver kvarter. Men der er ikke et klokkeslæt for hvornår den skal køre, og den kan godt køre før hvis der er rigtig mange mennesker i bussen. Alle busser kører til Antigua og så ud til de forskellige byer omkring Antigua. Så er der forskel på om de går hver 5 minut eller en gang i timen. Når man lige har fundet ud af hvor ofte de går og hvor henne de holder i Antigua er det ganske nemt. Det kræver bare at man lige kommer ind i det. Men heldigvis er folk rigtig søde her nede og det er bare at spørge om hjælp.

Der er mange forskellige ting man kan opleve her nede. Jeg har været på vulkan vandring sammen med to veninder en lørdag, og det var rigtig fedt. Vi gik op ad i halvanden time og nåede til sidst op helt tæt på toppen af vulkanen og kunne riste skumfidusser i et hul med varme fra vulkanen. En anden dag var vi inde i Guatemala City som er hovedstaden i Guatemala. Her var vi i et shopping center som mindede om alle andre centrer, med forskellige tøjbutikker, sportsbutikker og restauranter. Vi gik rundt her i mange timer og glemte helt at vi var i Guatemala, bortset fra at alle snakker spansk var det ganske som at gå rundt i et dansk shopping center eller et amerikansk. I Guatemala City er der mange røvere og man skal passe på sig selv og sin taske, men så længe man er på vagt, opmærksom og tager sine forholdsregler så sker der ingenting. Inde i shopping centeret sker der dog ingenting.

Det var vildt hårdt!

Et halvt år i udlandet kan helt sikkert anbefales! Det har været en kæmpe oplevelse og selvom at det har været ekstremt hårdt har jeg nydt det i fulde drag, og jeg har ikke fortrudt det én gang!
De sidste to uger har jeg haft besøg af min mor og søster. De boede hjemme ved mig og lærte derved min ’nye’ Guatemalanske familie at kende. Specielt min mor synes det var rart at møde den ’mor’ som har passet på mig det sidste halve år. Det er jo ikke kun hårdt for den som skal leve i en ny kultur, men bestemt også for dem som går der hjemme og bekymrer sig om alt muligt. Min mor fandt en stor trøst i min Guatemalanske familie. Det hjalp hende meget, at jeg havde en god familie og ikke mindst en god mor, som tog sig rigtig godt af mig.

At skulle undvære min kæreste i et halvt år er nok det hårdeste jeg nogensinde har gjort. Det er svært at være så langt fra hinanden og i så lang tid, men endnu en gang var det smerten værd.  Forholdet bliver unikt og fantastisk efter pause fra hinanden. Hvis man er skabt til at være sammen kan man godt klare 3 mdr, 6 mdr eller 1 år fra hinanden. Så mit råd er; selvom du har en kæreste så tag af sted. Hvis forholdet er rigtigt skal i nok komme igennem det sammen, lad endelig ikke den store drøm om et halvt år(eller mere) i udlandet gå til, på grund af kæresten.

Gennem de sidste 6 måneder har jeg lært mere om mig selv end nogensinde før. Man lærer en masse grænser at kende, hvordan man reagerer i situationer og mange andre ting. Når man står ude i den store verden helt alene, uden mor og far, uden sin bedre halvdel og uden det store sikkerheds net bliver man klar over hvor stærk man er. Man lærer at klare sig selv og tage ansvaret for sit eget liv. Det er rigtig skræmmende og vildt, at skulle bo i et helt anderledes land med en omvendt kultur, uden de trykke rammer man er vant til i lille Danmark.
Jeg sætter meget pris på min oplevelse og selvom at det har været ekstremt hårdt ville jeg helt sikkert gøre det igen!

Til alle jer som har bare den mindste lyst, har jeg kun at sige; GØR DET !!!!

– Maria –