Hverdagen:

Jeg gik på sprogskolen APPE i San Juan. Hver dag fra 8-12 var jeg til en til en undervisning i en måned. APPE kører med det princip, at alle elever hver 14. dag, skal have en ny lærer. Alle lærere har sin måde at undervise på og alle elever sin måde at lærer på, derfor mener jeg, det er en rigtig god ide at bytte lærere halvvejs i forløbet. Alle lærere var efter mit indtryk meget gode til at tage forskellige midler i brug til undervisningen, så det ikke var ensformigt og det samme, der skulle ske hver dag. Mange af lærerne var ikke ret gode eller nærmere ret dårlige til engelsk, men dette var i bund og grund mest en fordel, da man så var tvunget til at forklare sig på spansk.

APPE kører også med et evalueringsskema for hver eneste uge, således, at de hele tiden følger med i, hvordan vi har det i forhold til undervisningen. Ønsker man fx at skifte lærer, skal man blot henvende sig til en af cheferne på skolen og lynhurtigt, får man en ny lærer.

Aktiviteter:

APPE tilbyder hver eftermiddag forskellige aktiviteter. De fleste af aktiviteterne giver mulighed at lære endnu mere spansk og også lære om Guatemalas kultur. Det er valgfrit, hvad man ønsker at deltage i, men tilbuddene er mange. Derudover er der også tilbud om forskellige aktiviteter/udflugter i weekenderne. Ofte til et andet land, fx Honduras.

Værtsfamilien:

Kommunikationen:

Mens jeg gik på skolen i San Juan boede jeg hos en familie i samme by. Det var en virkelig venlig og imødekommende familie. Desværre kunne jeg intet spansk, da jeg ankom og de intet engelsk, så det var meget svært at kommunikere. Efterhånden kunne vi kommunikere mere og mere, men det var aldrig en familie jeg følte jeg kom ret tæt på, hvilket uden tvivl skyldes de mange misforståelse og den manglende kommunikation mellem os. Men de gjorde, hvad de kunne. De prøvede at forstå mig, tale tydeligt, forklare på forskellige måder, lære mig hvad de forskellige ting i køkkenet hed.

Mad, hygiejne og sanitære forhold:

Maden hos min familie var fantastisk. Skulle jeg klage, ville det blot være over for meget mad, og det er vist ikke værd at klage over. Jeg boede hos en familie der havde en børnehave i hjemmet, så jeg fik hver dag til frokost det samme som børnene fik. Også mad-tiderne blev overholdt. I weekenderne spurgte de ofte, hvornår jeg gerne ville spise morgenmad.

Moderen i familien kom med rent sengetøj hver uge og både bad og toilet forhold var fine.

Praktikken:

Jeg var virkelig glad for mit praktiksted i Santa Maria. Mine kollegaer var flinke og satte alle et arbejde ind, for at give børnene de bedste forhold i børnehaven.  Børnene var fantastiske, imødekommende og sagde sjældent nej til et kram. Med danske øjne var der uden tvivl mange af børnene, der ville ses som omsorgssvigtede. I Santa Maria er mange familier temmelig fattige og måske blandt andet derfor havde mange børn ofte eller altid, hullet, beskidt og slidt tøj på, var fejlernæret, kom ikke til altid til lægen, når det var nødvendigt, ankom sommetider med natbleen på, blev slået i hjemmet, hvis ikke deres opførelse var tilfredsstillende, blev glemt i børnehaven osv. Men også netop derfor betød dette institutionstilbud rigtig meget for disse børn. Tilbuddet er så godt som gratis og børnene får mad, undervisning, pleje og omsorg.

Mine kollegaer og kulturforskelle:

Hver formiddag ankommer to lærere, for at undervise og stimulere børnene. En til de store og en til de små. Disse lærere har en uddannelse. Derudover arbejder der tre andre kvinder, som mest står for det praktiske arbejde – de laver mad, gør rent, skifter bleer og hjælper sommetider lærerne om formiddagen. Disse kvinder har ingen uddannelse udover skolegang til og med 6. klasse.

Vi kommer fra vidt forskellige kulturer og meget forskellig viden og derfor også mange forskellige holdninger til, hvordan børn skal opdrages og behandles. Dette kunne derfor føre til nogle spændende overvejelse for mig og spændende diskussioner med mine kollegaer. Desværre var det sjældent, at jeg egentlig diskuterede pædagogik, omsorg, opdragelse, læring og udvikling med mine kollegaer, hvilket mest af alt skyldtes mine manglede spansksproglige egenskaber. Jeg havde lært en del på APPE skolen, men kun nok til at kunne begå mig og gøre mig nogenlunde forståelig. En anden vigtig pointe her er også, at hvis man skal stille en smule kritiske spørgsmål til ens kollegaer, er det ikke lige meget, hvordan du formulerer dig, hvis du ikke ønsker at træde nogen over tæerne. Men når jeg havde spørgsmål til enten det ene eller det andet, var alle mine kollegaer altid meget villige til at besvare dem så godt de kunne.

Mit udbytte i forhold til uddannelsen:

Hvad jeg har fået ud af denne praktik i forhold til mit studie, er noget helt andet end de der har været i Danmark har fået ud af deres. Jeg har ikke haft en vejleder, der har kunnet hjælpe mig med at koble nogle teoretikere eller andet på det pædagogiske arbejde i institutionen. Til gengæld har jeg fået nogle helt andre perspektiver på pædagogik, på det at være barn, på omsorg, på kultur osv., end jeg ville kunnet have fået i Danmark.

Nogle af de aktiviteter jeg lavede med børnene involverede jeg også mine kollegaer i, andre lavede jeg med børnene om eftermiddagen. Sommetider spurgte jeg en af lærerne, om jeg kunne ”overtage” undervisningen en dag, og det var de altid meget åbne for. Når lærerne ikke var der, tog jeg også over.

En lille ”kritik”:

Det er et godt sted at være i praktik og der er mange muligheder. Desværre holder dette praktiksted juleferie allerede fra først i december til sidst i januar, altså næsten to måneder. Her må den største kritik ligge. Det er meget at miste knapt to måneder af et praktikophold på seks. I december måned var jeg oppe i institutionen for at hjælpe med at male og havde en dag kollegaer på besøg hos mig, men så ikke meget til børnene efter feriens begyndelse.

Mundo:

Organisationen Mundo har været dejlige at have i ryggen. De sørgede for, at vi blev sendt godt af sted, havde en god familie at bo hos, en god sprogskole og et godt praktiksted.

Havde vi spørgsmål eller frustrationer, kunne vi altid skrive en mail og fik lynhurtigt brugbart svar tilbage. Løbende sendte de også mails til os, for at høre, om alt var vel. Mundo har en god kontakt til SOSEP som er kontoret for den institution, hvor jeg har været, hvilket også klart har været en fordel for os.

Vi har mulighed for at bruge lidt penge til aktiviteter eller lignende på Mundos regning, hvilket også klart er en fordel, når man som studerende kommer til en institution, hvor penge ikke er det der er mest af.

Mundo har taget godt hånd om os.  

MVH Mette Skriver Kloster