Cuenca (10/10-7/11 2014)

Vi ankom meget tidligt en fredag morgen efter at have taget natbussen fra Quito, hvor vi havde tilbragt de foerste par dage efter vores landing i Ecuador. Vores nye “foraeldre” I vaertsfamilien havde paa davaerende tidspunkt ventet paa os paa stationen i over en time, da vores bus var forsinket, et godt billede paa deres uudtoemmelige venlighed. Vi blev taget imod med aabne arme og koert mod, hvad der skulle vaere vores hjem den naeste maaneds tid. I bilen fandt vi hurtigt ud af, at de I familien ikke snakkede et eneste ord engelsk, hvilket tvang os til at operere med al kommunikation paa spansk (og fagter). Denne tvungen undervisning ved middagsbordet osv. fungerer som fremragende supplement til spanskskolen, hvilket vel er ideen med opholdet hos en familie. Udover at hjaelpe os med at laere sproget var familien enormt behjaelpelig med al form for information om byen og landet, baade med turisttips om weekendture og raad og fortaellinger om kulturelle maerkvaerdigheder I Ecuador. En aften endte vi endda i en lettere ophedet samtale, da emnet ramte den nuvaerende president, som vores vaertsforaeldre havde en meget forskellig holdning til.

I huset havde vi, eftersom vi er kaerster, et lille vaerelse til deling med tilhoerende badevaerelse (dog uden doer herimellem, hvilket virkelig kan rykke graenser I et forhold, hvis man stoeder ind I en madforgiftning). Vaerelset var meget smaat og ud til families koekken, men det var meget (naesten sygeligt) rent og paent over det hele, og vi blev gentagne gange opfordret til at bruge hele huset, som var det vores eget. Dette resulterede I, at vi fik brugt familiens store udhus til rekreationelt traeningsrum til yoga og karate. Generelt manglede der intet hos vores familie, og de var altid klar til at svare paa spoergsmaal, vaere fleksible med aftensmaden eller udbyde anden form for hjaelp under vores ophold I Cuenca.

Sprogskolen Simon Bolivar ligger helt centralt I Cuenca og circa en halv times gang for os fra vores vaertsfamilies hus. Paa foerste dag paa skolen bliver man modtaget af skolens bestyrer og faar ganske uhoejtideligt tildelt en underviser, som vi i vores tilfaelde skulle spendere fire enetimer med om dagen de naeste fire uger. Pudsigt nok fik jeg (Kristoffer) tildelt skolens bestyrer Fausto som underviser, men Tanita fik hans hustru som underviser.

Undervisning med en elev og en laerer er naturligvis meget givende, da der tages hensyn til lige praecis ens eget niveau og tempo. Man bliver naturligvis ikke flydende paa spansk efter en maaneds undervisning, men man laerer enormt meget enormt hurtigt, da stort set al samtale foregaar paa spansk. Vores undervisere var I stand til at snakke engelsk, men gjorde det kun, naar det var allerhoejest noedvendigt, hvilket egentlig er rart, da dette giver en stemming af, at der ingen vej er uden om at snakke spansk. Underviserne var ogsaa gode til at tage os med ud I byen for at oeve os paa spansk og laerer os om Cuenca – et fremragende element I spanskundervisningen, synes vi. Det eneste man skal vaere lidt opmaerksom paa og godt som dansker (!) kan blive lidt stram I masken over, er ecuadorianernes (og dermed ogsaa skolens undervisere) forhold til tid. Jeg oplevede ikke min underviser komme til tiden en eneste gang, men saadan er det altsaa her (det forvaerredes lidt af, at min underviser som bestyrer havde ret travlt. Tanitas var ganske okay til at komme til tiden).  Efter circa to timers undervisning om morgenen er der pause med frugt, soedt broed (typisk for Ecuador) og kaffe eller the, hvorefter man gaar videre til de sidste to timers undervisning og har fri halv et. Dette giver en masser af tid til at opleve Cuenca.

Cuenca er en rigtig dejlig by med aabensindede, venlige folk. Der loeber fire floder gennem byen og der er masser af smuk arkitektur at se paa. Ydermere er der et utal af smaa, gode restauranter, som blandt andet udbyder frokost (3 retter!) til 2,5 – 3,5 dollars per person, noget som vi udnyttede rigtig meget, da vi hos familien spiste morgenmad og aftensmad. Der er ogsaa en del smaa markeder og ret mange barer I Cuenca, hvor man kan faa mange timer til at gaa. Vi blev isaer glad for en bar ved navn Chiplote, hvor vi blandt andet saa dansk landskamp og fik masser af kolde pilsener. Ydermere blev vi stamkunder og gode venner med ejeren af en lille chilensk bar med forrygende empanadas. Saa generelt var vi enormt glade for at have lang tid I Cuenca.

I kraft af, at vi fik fri fra skole saa tidligt, brugte vi alle hverdage paa at nyde Cuenca, og kunne derfor tillade os at tage vaek fra byen I weekenderne. Vi var meget glade for disse weekendture, som er et fedt afbraek fra “dagligdagen” I Cuenca og en fremragende muligheder for at se mange af de spaendende ting omkring Cuenca. Den foerste weekend noed vi nogle varme bade tyve minutter fra Cuenca centrum, samt besoegte 3 byer omkring Cuenca med markeder (Gualaceo, Chordeleg og Sigsig). Anden weekend besoegte vi nationalparken Cajas páa en virkelig smukt trek, der viste alle Andes-bjergenes gode sider. Det gav godt nok lidt ondt I skallen dagene efter, da vi stadig ikke var helt tilvaendet hoejderne. Tredje weekend saa vi nogle flotte vandfald samt besoegte en gammel inka-ruin, Inkapirca, som bestemt var et besoeg vaerd. Sidste weekend havde vi brug for sol og fest, saa der tog vi et par busser for at komme til kystbyen og festparadiset Montanita. En weekend er rigelig med tid I dette “mini-bangkok,” hvor der er fest og glade dage alle dage.

Alt I alt havde vi en rigtig dejlig og givende maaned I Cuenca. Vi laerte rigtig meget spansk og laerte en flot, ny by at kende. Vi fik set en masse ting I syd-ecuador og vi kan kun anbefale at tage paa saa mange udflugter som muligt. Og endelig fik vi nogle rigtig gode venner I vores veartsfamilile, som vi ikke ville toeve med at besiege, hvis vi nogensinde skulle ramme Cuenca igen.

Projekt i Quito (9/11-5/12 2014)

Da vi er fire personer, der rejser sammen, havde vi fravalgt at bo hos en familie I Quito (her Laura fra New Horizons), da vi gerne ville have en lejlighed for os selv. Vi skaffede to store vaerelser med tilhoerende privat koekkenallerum og toilet taet paa den store basilica til omkring 1000 dollars for en maaned, og vi har vaeret meget tilfredse med at have privatliv, lave mad og kunne hygge selv, selvom der selvfoelgelig baade er fordele og ulemper ved denne maade at goere det paa.

Selve projektet skulle gaa ud paa at hjaelpe til paa en klinik I Quito. Det skal lige naevnes at Tanita og jeg samt vores to rejsefaeller alle er medicinstuderende med overstaaet bachelor. Den foerste dag blev vi modtaget af vores kontakt Laura ved New Horizons kontor. Vi var meget spaendte paa at finde ud af, hvad det eksakt var vi skulle, da informationen fra New Horizon maaneden op til havde vaeret stort set ikke-eksisterende paa trods af, at vi flere gange havde rykket for info. Dette havde absolute intet med mundo at goere, men vidner maaske mere om en lidt forvirret infrastruktur I New Horizons – det skal naevnes at Anne (fra mundo) sammen med os kaempede med naeb og kloeer for at faa noget info.

Vi blev hentet af Laura og hurtigt smidt af paa en amerikansk sygeplejerskestuderende, der skulle vise os til klinikkerne ved navn Mosquera. Efter en smule forvirring paa den foerste klinik kom en kvinde, som tilsyneladende havde ansvaret for vores ophold, og viste os rundt. Personalet var ganske venlige og smilende, men tydeligvis en lille smule forvirrede og vores tilstedevaerelse paa klinikken. Vores veninder blev paa den foerste klinik, hvorefter Tanita og jeg blev vist med en sygeplejerske til den naeste klinik. Her blev vi praesenteret for en ledende overlaege, der hurtigt fik os smidt videre med en kvinde med ukendt funktion, der forsoegte at saette os af hos en bioanalytiker, der paa ingen maade forstod hvorfor vi var der. Det viste sig senere, at ingen paa klinikkerne anede, at vi var medicinstuderende eller at vi paa nogen maade havde medicinsk erfaring. Saaledes blev vi sat til at folde bandager, sortere arkiver og ellers bruge rigtig meget tid paa at lave ingenting.

Klinikkerne var privatejede, velfungerende og til betalende kunder og havde I sidste ende paa ingen maade brug for vores hjaelp, hvilket jo stred mod den oprindelig grund til at soege et project I Ecuador – nemlig at goere en eller anden form for nytte et eller andet sted. Paa grund af dette kontaktede vi igen New Horizon og forhoerte vores kontakt Laura om mulighederne for et andet project – med succes. Kort efter blev vi flyttet til en klinik for mennesker uden mange midler, en offentlig klinik I det fattige omraade La Bota, som det faktisk ogsaa oprindeligt var meningen vi skulle vaere paa, men vores kontakt Laura, havde sendt os til privat-klinikken, da der var mindre transporttid dertil. Paa den offentlige klinik blev vi modtaget med kyshaand og en fornemmelse af, at de faktisk kunne bruge vores hjaelp. Saa I to uger hjalp vi med at forberede patienter til undersoegelser, var paa en folkeskole for at maale og veje boern samt tjekke deres syn og hjaelpe med vaccinationer – opgaver meget mere tilfredsstillende.

Saa her efter en maaned I Quito, hvor vi ligesom I Cuenca har brugt weekenderne til udflugter og hverdagene til at nyde byen, er vi saa smaat paa vej videre paa nye eventyr, da vi ingen laenge flyver til Galapagos.

Afslutningsvis skal det lige siges: all hail Anne. Hun har simpelthen vaeret utraettelig med hensyn til at hjaelpe os med alt omkring dette ophold. Det er enormt betryggende at have en saa dedikeret person fra en organisation bag sig.